|
Mogens Jensen, kulturordfører for Socialdemokratiet
“Danmark bør have en egentlig kulturlov, der beskriver statens, regionernes og kommunernes forpligtelser over for befolkningen på det kulturelle og kunstneriske område. Det vil ligge i naturlig forlængelse af Danmarks nylige ratifikation af Unesco-konventionen om kulturel mangfoldighed,” skrev Mogens Jensen, medlem af Folketinget og kulturordfører for Socialdemokratiet, i en kronik i Politiken den 10. juni 2009.
“I Norge har man for nylig vedtaget en sådan lov. Og en dansk kulturlov skal naturligvis også stadfæste ansvaret for befolkningens adgang til kunst- og kulturoplevelser uafhængigt af sociale og geografiske skel.”
“Grundlæggende er der behov for at styrke arbejdet med den kulturelle mangfoldighed i dansk kulturpolitik. Det er vigtigt at sikre, at også minoritetskulturer får mulighed for at udtrykke og udfolde sig på den danske kunst- og kulturscene.”
|