Sted: Overgaden, København
Dato: November-december 2010
Pris: Gratis

Statens Kunstråds Interkulturelle Projekt søsætter i de kommende fire uger projektet 'Invitation to the Possible' - en række diskursive og interaktive kunstevents om kunstneres vilkår i Danmark.
Kick-off og koncert - seminar på Overgaden, den 18. november 2010 kl. 16.00 - 17.30.
KONCERT - SEMINAR: KVARTONER I MUSIKKEN
De seks musikere Aida Nadeem, Kasper Osman, Ali Zekeriya Topac, Melih Erdem, Amar Alkaise og Amir Ghomi vil skabe en hybrid mellem vestlige elektroniske rytmer og verdensmusikken, med brug af det arabiske kvarttonesystem sammen med folkemusikken. Musikerne har den hypotese, at der har eksisteret kvarttoner i Danmark i lang tid, måske siden bronzealderen, bragt hertil med indvandring fra Afghanistan sammen med araberheste, smykker, valmueknopper på nåle fundet i den danske muld af arkæologerne. Taktarter og tonemønstre i folkemusikken i dag tyder på, at den vestlige folkemusik har været under indflydelse af den arabiske verden. Hvorfor blev dette forbudt ifølge vestlige religiøse overbevisninger? Hvilken betydning har det haft for udviklingen af vestlig musik og udviklingen af vestlige musikinstrumenter?
Om Invitation to the Possible
Hvad vil det sige at være interkulturel kunstner? Hvilke barrierer støder man på? Hvordan modtager samfundet og kulturinstitutionerne den interkulturelle kunst? Kan interkulturelle kunstnere i Danmark opnå støtte via de offentlige kanaler på lige fod med andre kunstnere? Hvem har nøglen til den globale kunst som kunstnerisk kategori, hvornår er kunst global, hvornår er den eksotisk? Er interkulturelle kunstnere underlagt (selv)-censur?
I ugerne 46-49 har Statens Kunstråds Interkulturelle Projekt under overskriften Invitation to the Possible inviteret otte interkulturelle kunstnere inden for billedkunst, litteratur, musik og scenekunst til at forholde sig til disse og flere spørgsmål om den interkulturelle kunsts vilkår i Danmark. Det giver mulighed for at berige den enkelte kunstners egen, kreative praksis, og samtidig opstår der en række udfordringer, når omverdenen skal udforske de nye kulturelle rum, som netop disse cross border-kunstnere opererer i.
De inviterede kunstnere er Arta Ghavam-Khesal og Amir Zainorin (billedkunst), Joachim Hamou og Ahmad Salhi (scenekunst), Amir Ghomi og Aida Nadeem (musik), Özcan Ajrulaski og Adil Erdem (litteratur).
Det interkulturelle projekt har som mål at facilitere kompetence- og kapacitetsudvikling inden for området, at introducere ny viden og skabe platforme for videndeling og netværk.
Derfor har kunstnerne arbejdet tæt sammen med medarbejdere fra Kunststyrelsen, også for på denne måde at synliggøre de statslige støttemuligheder for kunstnerne og samtidig give Statens Kunstråd og Kunststyrelsen et indblik i kunstnernes vilkår, måder at arbejde på og deres værker.

Åbningstale ved direktør Poul Bache, Kunststyrelsen
KONCERT & SEMINAR: KVARTTONER I MUSIKKEN.
Vestlige elektroniske rytmer og verdensmusikken
Musikere: Aida Nadeem, Kasper Osman, Amar Alkaise, Amir Ghomi

Invitation to the Possible er kurateret i tæt samarbejde mellem Khaled Ramadan, Statens Kunstråds interkulturelle konsulent, sammen med kunstnerne Maj Hasager og Helen de Main, der samme sted viser deres udstilling Between Here and Somewhere Else.
Torsdag d. 18. november kl. 16-17.30: KVARTTONER I MUSIKKEN
DEBAT & KONCERT
Vestlige elektroniske rytmer og verdensmusikken
Jens Chr. Jensen (debattør), Aida Nadeem, Kasper Osman, Amar Alkaise, Amir Ghomi, arrangeret af www.bazarmusicshop.dk
Tirsdag - fredag d. 23, 24 & 26. november kl. 13-17: NYDANSKE STEMMER
SKRIVEVÆRKSTED & OPLÆSNING
Tag eller skriv et digt til Den Interkulturelle Poesikasse
Workshopledere: Özcan Ajrulovski, Adil Erdem
Jun Feng, Aleksandar Sojin, Adil Erdem, Henriette Rostrup, Sam, Abdul Khahir Al-Bari, Chaoqun Zheng, Özcan Ajrulovski, Basim Alansar, Dina Yafasova, Naziza Vucina, Nilgun Erdem
Torsdag d. 25. november kl. 13-17: NYDANSKE STEMMER
SKRIVEVÆRKSTED & OPLÆSNING. PANELDISKUSSION kl. 16.00
Digte, prosa og holdninger fra nydanske stemmer
Workshopledere: Özcan Arjulovski, Adil Erdem
Forfatterskolen, Brøndbystrand, Dina Yafasova
Torsdag d. 2. december kl. 17-19: WAITING - SPACE CONTROL
EVENT
Tirsdag - fredag d. 30. november - d. 3. december. Aktiviteter 13-17
Aerobic i et venteværelse skal opløse inaktivitet og psykisk lidelse
Efterfulgt af varm hjemmelavet mad
Ahmad Salhi, Joachim Hamou
Torsdag d. 9. december kl. 15-17.30: STEMPLER DU KUNSTEN?
DEBAT & PERFORMANCE
Performativ og interaktiv act med publikum om inklusion og eksklusion
Arta Ghavami-Khesal, Amir Zainorin, Allan Alansari, Maher Khatib.
Overgaden - Institut for Samtidskunst, Overgaden Neden Vandet 17, 1414 København K