Sted: Gellerup,Aarhus,teater
Dato: 18.-19. maj 2010
Pris: Gratis

Med teater som omdrejningspunkt skydes festivalen JALLA:1 i gang den 18. og 19. maj 2010 i forstaden Gellerup ved Aarhus

Festivalen JALLA:1 i Gellerup den 18. og 19. maj er startskuddet til et tre-årigt teaterprojekt, som byder på en række gratis aktiviteter for unge og voksne.
Projektet er støttet af Statens Kunstråd, Integrationsministeriet og Bikubenfonden. Sidstnævnte tildeler godt 1,5 millioner kroner, plus-minus nogle hundrede tusinde kroner afhængigt af, hvor meget Århus Kommune vælger at støtte projektet med. Og i februar modtog Opgang2 Turnéteater to millioner kroner fra Statens Kunstråd til projektet.
Rådmand åbner JALLA:1
Rådmand Jacob Bundsgaard Johansen (S) fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge i Århus åbner festivalen JALLA:1 den 18. maj kl. 12:00 i forbindelse med forestillingen ‘Krigskonfekt’.

Oplev blandt andet portrætfilmene BAG HAVET og BYE BYE BEIRUT og se den hårdtslående forestilling KRIGSKONFEKT.
Alle unge og voksne er velkomne!
Sted: Globus1, Gudrunsvej 3A, 8220 Brabrand
Pris: Gratis. Tilmelding nødvendig.
Max 4 billetter/ personer til hvert arrangement.
Tlf: 8613 2505 (hverdage 9-15) billet@opgang2.dk (navn + forestilling + dato og tid + antal)
JALLA:2 kommer til at foregå den 1. og 2. december 2010 i Globus1.
Læs mere og se program: www.opgang2.dk/jalla

PROJEKTLEDER
Lise Ørskov er projektleder på ‘Andre horisonter’
Tlf: 5050 6950, email: lo@opgang2.dk
OM PROJEKTET ANDRE HORISONTER
‘Andre horisonter’ er et treårigt mobilt lokalteaterinitiativ, primært for unge og deres voksne i tre boligområder i Århus, startende med Gellerup.
Målet er at skabe en følelse og en oplevelse hos områdernes beboere af, at levende kunst har noget med ‘mig og mit liv at gøre’. Opgang2 Turnéteater vil derfor være et teater, som lokalmiljøet respekterer og er stolte af; et teater, der gør en forskel og samler mennesker på tværs af kulturelle, sociale og mentale barrierer.
Med projektet ‘Andre horisonter’ Opgang2 Turnéteater de næste tre år bringe kunstens magi og forandrende kraft ind i tre boligområder i Århus, der er præget af stor etnisk og kulturel diversitet.
Læs mere: www.opgang2.dk/andrehorisonter
OM OPGANG2 TURNÉTEATERS HISTORIE
Opgang2 Turnéteater har eksisteret siden 2001 og er et professionelt teaterensemble, der bringer debatforestillinger og -film for unge og voksne om det mangfoldige Danmarks udfordringer ud i hele landet. Bag turnéteatrets kunstneriske profil og initiativ står Pia Marcussen i samarbejde med Søren Marcussen. Teateret er et af Danmarks mest turnerende teaterinitiativer med i gennemsnit en forestillingsopførelse hver tredje dag. Turnéteatrets landsdækkende turnévirksomhed vil fortsætte som hidtil ved etableringen af det mobile lokalteater.
Læs mere: www.opgang2.dk/omopgang2