Mandag den 21. maj 2012

Netværksarrangement om inddragelse af brugerne i kulturinstitutionerne

Sted: Kulturhuset Islands Brygge, København

Dato: 9. december 2010 kl. 9-13

Pris: Gratis entré (tilmelding nødvendig)

Print

Netværksarrangement om inddragelse af brugerne i kulturinstitutionerne

Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi inviterer Reach Out netværket og øvrige interesserede til et halvdagsseminar med fokus på brugerinddragelse, videndeling, netværk og ny inspiration.



Hvordan får vi åbnet op for de mange potentielle brugere af kulturinstitutionerne og inddraget dem som nye publikumsgrupper? Hvad kan kulturlivet give disse potentielle bruger og ikke mindst, hvad kan brugerne give kulturlivet? En række inspirerende oplæg vil lægge op til debat og diskussion om nuværende og fremtidens kulturbrugere. 
 
Mød publikum, hvor de er! Spot på nye brugergrupper. Kunst og kultur for alle?
 
Om formiddagen udveksler vi ny viden og får inspiration til metoder til inddragelse af brugerne i kulturinstitutionerne. Vi fokuserer denne gang på de besøgende, som aldrig kommer på kulturinstitutionerne.  Brugergrupper som ofte er oversete eller vanskelige at få engageret som publikum.

Netværksarrangementet er åbent for alle interesserede og gratis at deltage i. Tilmelding dog nødvendig – se nederst på denne side.
 
 
 

Program


Velkomst

9.00 | Reach Out – programmet for brugerinddragelse og brugerdrevet innovation v/ Lene Overgård Pedersen, Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi
Introduktion til Reach Out netværket og puljen.

 

Hvad er brugerdrevet innovation og brugerinddragelse?

9.15 | Brugerinddragelse og brugerdrevet innovation v/ projektleder Niels Hansen, Mindlab
MindLab er en tværministeriel udviklingsenhed, som involverer borgere og virksomheder i at skabe nye løsninger, som inspirerer til kreativitet, nytænkning og samarbejde. Projektleder i Mindlab Niels Hansen giver ny inspiration og input til metoder inden for brugerinddragelse og brugerdrevet innovation til brug i kulturinstitutionerne.
 

Nye brugere på kulturinstitutionerne

10.00 | Kulturnetværk i Gladsaxe v/ fritidskonsulent Rikke Clausen, Gladsaxe Kommune
Syv mennesker med rødder uden for Danmark udgør kulturnetværket i Gladsaxe Kommune. Kulturnetværket har til opgave at give gode råd og ideer til medarbejdere inden for kultur, fritid og idræt, som arbejder med at skabe kultur- og fritidstilbud til alle Gladsaxes borgere. Fritidskonsulent i Gladsaxe Kommune Rikke Clausen fortæller mere om initiativet og erfaringer med kulturnetværket på dagens møde.
 

De “usynlige” brugere

10.30 | Athelas Sinfonietta – ud over rampen v/ Ensemblechef, Anders Beyer, Athelas Sinfonietta Copenhagen
Athelas Sinfonietta er et dansk kammerensemble, som i 2008 påbegyndte en målrettet strategi med at nå nye publikumsgrupper. Det kom der blandt andet et samarbejde med de udviklingshæmmedes tv-station TV-GLAD ud af.
 

Pause

 
11.00 | Der bydes på en let forfriskning og snak i krogene
 

Børn og unge 

11.30 | Fra forbruger til Bruger i Kulturhuset Islands Brygge v/ børne- og ungeprojektleder Stine Tange, Kulturhuset Islands Brygge
Hvorledes kan man udvikle arrangementer og selve kulturinstitutionen til at være baseret på en mere inddragende og brugerdreven kultur? Stine Tange fortæller om kulturhusets erfaringer med at få inddraget familier, børn og unge i kulturhusets arrangementer, med udgangspunkt i arrangementet Super Søndag.
 
12.00 | Unge som social motor – netværket v/ Tine Nygaard, Gesamtkunstwerk
Unge som social motor i kulturlivet er et netværk, der producerer og publicerer viden om, hvordan man kan involvere unge i udviklingen af kulturtilbud. Tine Nygaard, Gesamtkunstwerk gør status på metoder og erfaringer i netværket.
 
12.30 | Opsamling og diskussion
 
13.00 | Tak for i dag
 
 
Tid og sted: Den 9. december 2010 kl. 9.00-13.00 i Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18, 2300 København S.
 
 
 

Arrangør


Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi
Universitetsparken 7
4000 Roskilde
cko.dk
 
REACH OUT – programmet for brugerinddragelse og brugerdrevet innovation i kulturlivet er et program under Kulturministeriet.
Læs mere om programmet på cko.dk/reachout

Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi (CKO) er en offentlig, selvejende institution stiftet i 2008 af Kulturministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet i fællesskab. CKOs mission er at forbedre vilkårene for vækst gennem bedre samspil mellem erhvervsliv og kulturliv, herunder styrkelse af kulturlivets erhvervsmæssige kompetencer.
 

Tilmelding


Tilmelding senest den 3. december 2010 hos Lene Overgård Pedersen på email: lop@cko.dk eller tlf: 4674 0298

 

Kulturella verktyg och mänskliga rättigheter i Malmö

mandag den 28. maj 2012
Spiritus Mundi håller då en konferens med fokus på mänskliga rättigheter under temat “Hur kan kultur användas som verktyg för att främja ung

Læs mere


Fotoudstillingen 'København gennem mit objektiv'

Åbner 29. maj 2012 kl 17:00
En dommerkomite har udvalgt 20 vinderbilleder, som nu udstilles i VerdensKulturCentrets lokaler.

Læs mere


Holland: Konferencen 'Audiences Insight/out' - om publikumsudvikling

29. og 30. maj 2012
A conference about how to find and reach new audiences and to keep connected with your audiences with the help of audience development and profiling

Læs mere


Bridging Art + Text seminar

1. juni 2012 kl 10-17
Be amused, inspired, provoked and – above all – intellectually and academically stimulated by a highly qualified group of thinkers from Benin, Br

Læs mere


Konference i Helsingør: Det Gode Samarbejde

31. maj og 1. juni 2012
Konference den 31. maj og 1. juni på Kulturværftet i Helsingør under temaet ‘Det Gode Samarbejde – om kulturliv i et lokalt perspektiv.’

Læs mere


Platform for Intercultural Europe's fjerde årlige europæiske forum

5.-6. juni 2012
"Participation and Citizenship: Can Cultural Institutions in Europe lead the way? Should they?"

Læs mere


International konference i Herning: Next Step

7.-8. juni 2012
'Next Step - Setting Culture on the Agenda for the Future of Europe'. Konference, der samler politiske beslutningstagere, embedsmænd, kulturinstituti

Læs mere


Tyskland: Workshop om interkulturel åbning af traditionelle kulturinstitutioner

14. juni 2012 kl 11-17
Heldags-workshop - en del af NRW Theatertreffen 2012

Læs mere