Sted: Silkeborg og Roskilde
Dato: 8. og 11. november 2011
Pris: Lukket arr.

CKI arrangerer i november to (lukkede) rundbords-seminarer om publikumsudvikling i samarbejde med Kulturhus Aarhus, Museum Jorn og Museet for Samtidskunst.
CKI samler ialt 40 af de mest centrale aktører i det danske kulturliv, når det handler om publikumsudvikling, i en konkret vidensdeling og erfaringsudveksling omkring metoder, perspektiver og muligheder ved et kvalificeret publikumsarbejde: To rundbords-seminarer – ét i Silkeborg og ét i Roskilde – der skal etablere og dokumentere en kvalificeret og nuanceret erfaringsudveksling omkring bevidste strategier for nye publikumsrelationer og -grupper.
Målet med seminaret er at få beskrevet de institutionelle og strukturelle konsekvenser af en sådan strategi i forhold til institutionens eller projektets økonomi, publikumsmæssige forankring, profil, repertoire og udviklingsmuligheder, i en tid, hvor publikum ikke længere bare er ‘publikum’. Publikum vil engageres, involveres, være medskabere. Griber kultursektoren det rigtigt an? – og er der forskelle i henholdsvis den private og den offentlige del af kultursektoren?
Desuden håber CKI at få en indikation på, om der er grundlag for etablering af et uafhængigt, nationalt publikumsagentur, som arbejder i dybden med research, rådgivning, vidensdeling og formidling på området.
Deltagerne i rundbords-seminaret er valgt på baggrund af allerede opnåede resultater eller fordi de aktuelt arbejder ud fra et komplekst publikumsbillede. De er valgt på tværs af kunstgenrer, og der er deltagere fra såvel de etablerede institutioner som fra festivaler og frie aktører.
Vidensdeling
Ved at samle og efterfølgende løfte et antal betydelige aktørers erfaringer og kompetencer på området frem, er det tanken, at projektet skal styrke kulturlivets viden om, hvilke institutioner og aktører, som har konkret erfaring på området, hvad de har gjort, hvilke erfaringer de har gjort sig undervejs, og ikke mindst: hvad de mener, der bør ske i de kommende år. På CKOs webplatform vil der endvidere blive åbnet for en online debat efter de to Roundtables.
De væsentligste erfaringer og pointer fra de to rundbords-seminarer samles efterfølgende i en rapport, som formidles som pdf-dokument på www.cki.dk.
Rapporten vil også indeholde en række anbefalinger til, hvordan kulturmarkedsføring kan kombineres med mere strategiske og konkrete ideer vedrørende udvikling af publikums-opfattelsen og den institutionelle forankring. Emner, som er blevet delt i fortrolighed omkring rundbordet, vil ikke komme med i rapporten.
Publikumsudviklingens vilkår
De perspektiver, der lægges ned over rundbords-seminaret, er relevante for alle aktører på den danske kulturscene, uanset størrelse, styreform og opdrag. De refleksioner, kulturinstitutionerne gør sig i forhold til publikum, hænger uløseligt sammen med alle andre dele af en kulturinstitutions eller et kulturprojekts vilkår, hvilket ikke mindst er vigtigt i lyset af kultursektorens forandrede finansieringsmuligheder.
Som en del af processen vil vi derfor bede deltagerne forholde deres publikumsarbejde til parametre som opdrag/policy, økonomisk effekt, partnere, produktion, profil, personale (rekruttering), værdi og nyinkluderede publikumsgrupper.
Overordnet mål
Seminaret er et af flere initiativer i regi af Audiences Denmark under Center for Kunst & Interkultur, hvis mål er at udvikle vidensdeling og langsigtede strategier for en større inklusion af alle tænkbare publikumssegmenter i Danmark, samt at åbne for og stimulere til nye samarbejder mellem kultur- og erhvervssektorerne.
Et overordnet mål er at undersøge, hvordan publikumsudvikling kan bidrage til en øget grad af demokratisering af de statslige kulturkroner.
Kan en øget bevidsthed om mulighederne for at anvende og videreudvikle tidssvarende markedsførings-metoder, innovation og mangfoldighed i kulturtilbuddene bidrage til udviklingen af såvel bæredygtighed som nye vækstpotentialer i kultursektoren? Skal der tænkes på tværs af det hele? Skal der tænkes anderledes? Skal også husene og projekterne tænkes anderledes? Findes der en nøgle, der kan åbne op for en transformation fra at opfatte publikum som ‘kunder’ til at se dem som ‘medoplevere’? Eller er det urealitisk at tro, at der findes nogen ‘nemme løsninger’ og grydeklare opskrifter, som eksempelvis ville kunne formidles via et publikumsagentur?
Hvad skal der til for at få skabt et øget publikums-‘ejerskab’ og engagement?
Publikum og interkultur
Center for Kunst & Interkultur udgav i januar 2011 inspirationsbogen ‘Publikum og interkultur’, som indeholder interviews med en række kulturaktører i England og Holland. Bogen vil blive uddelt på seminaret, og kan læses online på www.cki.dk
CKIs artikler om publikumsudvikling er listet op på dette link

09:30: Registrering og kaffe
10:00: Velkomst og intro til dagen
10:15: Præsentation af deltagerne + kort intro fra hver omkring ovenstående spørgsmål samt efterfølgende diskussion
12:30: Frokost
13:30: Gruppesamtaler omkring koblinger mellem opdrag/policy, økonomi, partnere, produktion, profil, personale (rekruttering), værdier, publikumsgrupper og program/repertoire
15:15 Kaffe
15:45: Gruppesamtaler med fokus på konkrete initiativer fra deltagerne og behovet for en bredere vidensdeling på området.
17:30: Opsamling og afslutning
Rundbordsværter
Arrangementet ledes og faciliteres af proceskonsulenterne Mik Aidt og Niels Righolt fra Center for Kunst & Interkultur (CKI).

Rundbordsseminarerne arrangeres af Center for Kunst & Interkultur, www.cki.dk,
med
• Kulturhus Aarhus, www.kulturhusaarhus.dk,
Seminarerne er støttet af Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi, www.cko.dk

INVITERET TIL RUNDBORDSSEMINARERNE
Aktører i Østdanmark
Amager Kulturpunkt
Arken Kunstmuseum
Betty Nansen Teatret / C:ntact
BY X
Center for Kultur og Udvikling
Copenhagen Jazzhouse
Dansekapellet
Dansescenen
Dansk Kunstnerråd
Den Frie
Den Sorte Diamant
Designmuseum Danmark (tidl. Kunstindustrimuseet)
Det Danske Kulturinstitut
Det Kongelige Bibliotek, Diamanten
Det Kongelige Teater / Skuespilhuset
Equal Consult / CKI
Global Stories
Helsingør Teater, Hjemstavn.com
Huse i Danmark
Københavns Internationale Teater (KIT)
Københavns Museum
Københavns Musikteater
KØS
Kulturværftet, Helsingør
Kunststyrelsen
Mungo Park
Museet for Samtidskunst
Nikolaj Kunsthal
Republique
Statens Kunstråds interkulturelle konsulent
Statens Museum for Kunst
Taastrup Teater
TeaterKUNST
Aktører i Vestdanmark
Aarhus 2017
Aarhus Festuge
Aarhus Kunstbygning
Aarhus Teater
AQUA Centret, Silkeborg
ARoS
Danmarks Fotomuseum
DSI Swinging Europe
Ensemble Midt-Vest
Glasmuseet, Ebeltoft
Heart, Herning
Holstebro Kunstmuseum
Horsens Kunstmuseum, Lunden
Indvandrer TV
Kulturellen, Herning Kommune
Kulturhus Aarhus / Godsbanen
Kulturprinsen, Viborg
Kulturremisen, Brande
KunstCentret Silkeborg Bad
Kunsten, Aalborg
Kunstpakhuset
Kvindemuseet Aarhus
Moesgaard Museum, Aarhus
Mungo Park Kolding
Museet for Fotokunst
Museum Jorn, Silkeborg
Musikcaféen REAL
Musikteatret Holstebro
Odin Teatret
Opgang2 Turnéteater
Randers Egnsteater
Randers Regnskov
Struer Museum
Svalegangen, Aarhus
Trapholt, Kolding
Observatører
CBS
DR2
Politiken
Weekendavisen/DR
Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi