Sted: Toldkammergården, Helsingør
Dato: 5. og 6. august 2011
Pris: Ukendt

‘Den danske sang’ er en gennemgang af danske fædrelandssange i nye fortolkninger. Gennem sangene stilles spørgsmålene: Hvornår bliver fædrelandskærlighed til nationalisme? Og hvornår føler du dig dansk?
Med et bjerg af instrumenter tryller en blond trio med de danske sange og jonglerer med forførende toner fra cello og mundharmonika til guitar og kam. Kvinderne danser og synger for os i store glimtende kostumer med kalvekrøs og sokkeholdere. Under det øverste lag titter små rød-hvide klæder frem. Men hvor meget får vi at se? Hvor dansk har man lov at være? Hvor højt kan man tillade sig at synge den danske sang idag?
Den Danske Sang og skolen
Ved at benytte den danske sangskat i en kabaretinspireret teaterkoncert med farver, tempo og let påklædte damer til at belyse aktuelle emner som national identitet, burkapolitik og danskhed, møder vi folkeskolens ældste klassetrin på deres præmisser. Derigennem ønsker vi at skabe debat om forskellige kulturers indflydelse på Danmark, indvandring og forskellighed, danskhed og nationalidentitet – emner der ikke kun dominerer pressen, men som også er en stor del af unge menneskers hverdag.
Musiker: Marie Nyborg Jørgensen
Passage 11 - transnational gadeteaterfestival
- mangfoldighed som resurse

passage11 arrangeres af Dunkers kulturhus og Helsingør Teater. Festivalen er Nordeuropas største internationale og transnationale gadeteaterfestival.
Havnepladsen 1
Danmark
T: +45 49200811
E: info@helsingor-teater.dk
Kungsgatan 11
252 21 Helsingborg
Sverige
T: +46 (0)42-107400
E: dunkerskulturhus@ helsingborg.se