Sted: Horsens Kunstmuseum
Dato: Mandag 8. november kl. 9.30-13.00
Pris: Gratis, tilm. nødvend.

'Spot på brugerinddragelse - med teatret som medspiller': Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi inviterer til seminar om Reach Out metoder og brugerinddragelse på Horsens Kunstmuseum.
"Hvordan får man inddraget brugerne og hvor meget styring skal vi egentlig give til brugerne? Redskaber fra teatrets verden rummer nye muligheder for at inddrage besøgende på kulturinstitutioner og nå ud over rampen med budskaber fortalt med andre ord. En række spændende personer fra den danske kulturscene vil med omdrejningspunkt i teatret fortælle gode såvel som mindre succesrige historier om at inddrage brugerne uden at gå på kompromis."
REACH OUT–programmet for brugerinddragelse og brugerdrevet innovation i kulturlivet er et program under Kulturministeriet.
Læs mere om programmet på cko.dk/reach-out

9.30 VELKOMST v/ LENE OVERGÅRD PEDERSEN, CENTER FOR KULTUR– OG OPLEVELSESØKONOMI (CKO)
Introduktion til Reach Out—programmet og puljen for brugerinddragelse og brugerdrevet innovation i kulturlivet under Kulturministeriet.
9.45 VANDET - FOR ALLE? v/ MUSEUMSINSPEKTØR LONE SCHUBERT, HORSENS KUNSTMUSEUM
Horsens Kunstmuseum har i forbindelse med kunstneren Maj-Britt Boas udstilling ‘Vand’ arbejdet med lys, lyd og sanser i samarbejde med skuespillere og en række teatre. Det er der kommet et helt unikt produkt ud af.
Museumsinspektør Lone Schubert fortæller mere om, hvordan ideen opstod og hvordan samarbejdet med teatrene har givet kunstudstillingen nye vinkler på brugerinddragelse.
10.15 TEATER VESTVOLDEN v/ KULTURFORMIDLER OG PUBLIKUMSUDVIKLER, NANNA ROHWEDER
Nanna Rohweder arbejder med publikumsudvikling og kulturformidling ved Teater Vestvolden og har bl.a. været en del af Vestegnens teaters New Audience Development. Om dagens oplæg siger Nanna:
“Jeg kan ikke leve uden god kunst, men ved også, at god kunst ikke kan overleve uden publikum. Derfor har jeg i 10 år bestræbt mig på at tippe de høje elitære kunstneriske elfenbenstårne ned i respektfulde vinkler, så ikke alle indenfor triller forvirret rundt og næsten alle udenfor kan træde ind uden alt for meget udstyr. Jeg deler ud af konkrete friske redskaber, der kan anvendes 1:1 samt erfaringer, som ikke har virket for mig og de institutioner jeg har arbejdet med. Plus en opfordring til at rejse sig fra sit digitale nyhedsbrev og finde et påskud til at gå udenfor sin institution for at række ud efter nye publikummer”.
10.45 LIDT KAFFE OG FRUGT
11.00 OPGANG2 TURNETEATER v/ DRAMATURG OG UDVIKLINGSCHEF LISE ØRSKOV
Opgang2 Turnéteater har i en årrække turneret i hele Danmark med professionelle teaterforestillinger om og for det mangfoldige Danmark. Lise Ørskov fortæller om formidlingsinitiativet ‘3 min i Gellerup’ – en digital ugekalender for 2011 med TV2 Øst som publisher. Børn, unge og voksne med relation til boligområdet Gellerup i Århus Kommune leverer råstof til den samlede ugekalender. Generelt kredser oplægget omkring at favne flerkulturelle unge og inddrage deres historier og ressourcer i at skabe unikke produkter og om viljen til vedvarende at undersøge, hvordan kulturinstitutioner skaber fælles værdi med sine kunder og sit publikum.
11.30 ACT! v/ KONSULENT STINE HORN GADE
Stine Horn Gade, konsulent ved ACT! Ability – Center for Training, skaber en opsamlende debat omkring hvordan deltagerne ser muligheder og benspænd hos deres kulturinstitution når det handler om at inddrage brugerne.
Debatten tager udgangspunkt i metoder som bruger fiktionen som mur at spille sin egen arbejdsvirkelighed op ad.
13.00 AFSLUTNING OG FROKOST
Tid: Mandag 8. november 2010 kl. 9.30-13.00
Sted: Horsens Kunstmuseum, Carolinelundsvej 2, 8700 Horsens

CENTER FOR KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMI
Universitetsparken 7, 4000 Roskilde
Tlf 4674 0290
Kontaktperson: Lene Overgård Pedersen, konsulent
Direkte tlf 4674 0298
Mobil 4183 5536
Email: lop@cko.dk
www.cko.dk