Mandag den 21. maj 2012

Teater: Hotel Europa Vol. 3

Sted: Republique, København Ø

Dato: 1.-5. marts 2011

Pris: Fra 60 til 165 kroner

Print

Teater: Hotel Europa Vol. 3

Janus Nabil Bakrawi og Charlotte Engelkes i en iscenesættelse, der tager afsæt Albert Camus’ roman ‘Den Fremmede’ - på Republique i København den 1.-5. marts 2011



Hotel Europa Volume 2 - iscenesat af Singapores stjerneinstruktør, Ong Keng Sen har netop spillet for sidste gang. Nu overtages Hotel Europa-scenografien af det næste hold kunstnere; instruktøren Rolf Heim, skuespilleren Janus Nabil Bakrawi samt skuespillerinden og musikeren Charlotte Engelkes. De har Morten Kirkskovs dramatisering af Albert Camus’ store litterære værk, Den Fremmede, i hånden og destillerer herfra det fortættede drama. Mens Ong Keng Sen tog publikum op på scenen flytter volume 3  publikum tilbage på stolerækkerne og sætter den indre fremmedgørelse i scene lige nu og her.

 

Forestillingerne kan ses uafhængigt af hinanden. For i Hotel Europa er det de enkelte kunstneriske reaktioners nerve, der er forestillingsrækkens styrke. Det er også derfor, Republique har kaldt forestillingsrækken under Hotel Europa for  RE:Act teater.

 

DEN INDRE FREMMEDGØRELSE

Når Rolf Heim iscenesætter Janus Nabil Bakrawi som Mersault, er der lagt op til den store selvransagelse og et opgør med den indre fremmedgørelse. En helt essentiel nøgle til Albert Camus’ eksistensfilosofi, som er fortalt så gennemført og gribende i et af Camus’ hovedværker, Den Fremmede.

 

Det er i destilleret form, vi skal møde dette eksistentialistiske hovedværk. Her vil vi møde en araber, der spiller en franskmand, som dræber en araber. I Rolf Heims iscenesættelser er Den Fremmede dog ikke en monolog. Med på scenen har araberen Janus Nabil, den svenske diva, Charlotte Engelkes. Hun  giver kraftfuldt den klassiske scenetjener et nyt indhold, når hun med ord, harmonik og sin musikalske timing komplementerer og forstærker Janus Nabils altdominerende hovedrolle som morderen, Mersault.

 

Hvem er den skyldige i dette spil om tilværelsens fremmedgørelse? For holdet er der ingen tvivl: ”lidt skyldig er man jo altid” fortæller iscenesætter Rolf Heim med et skævt smil.

 

 

UDFORDRING AF TEATERBEGREBET

Teaterparafrasen over Den Fremmede bliver helt givet ikke nogen helt almindelig dansk teateroplevelse. Republiques nye tiltag Hotel Europa har allerede åbnet nye døre i teatret. Eller måske det er gamle døre, som er blevet åbnet på nye måder. Efter den første Volume i forestillingsrækken - en forestilling skabt af Singapore-instruktøren Ong Keng Sen og fire danskere som reaktion på temaet Den Fremmede – har det været åbenlyst for mange at spørge, om dette var teater? Oplevelsen var fin, intens og fik mange rigtig flotte ord med på vejen. Men var det teater, når det blot var “interviews på et gulvtæppe” midt på gulvet blandt publikum i en scenografi?

 

For mange år siden blev det samme spørgsmål givetvis stillet til Peter Brook, da han hjemvendt fra researchture i Afrika fiskede tæppet frem og iscenesatte sine historier på det. I starten var det kulturudtryk, som han netop havde oplevet det i Afrika. Men efter års raffinering var der ingen, som stillede spørgsmålet for eksempelvis seks år siden, da den store teaterguru iscenesatte Michel Piccoli og sin egen kone, Natasha Parry på et gulvtæppe ved og omkring et skrivebord for mere eller mindre at lade dem recitere brevvekslingen mellem dramatikeren Anton Tjekhov og skuespilleren Olga Knipper.

 

I første volume af Hotel Europa brugte Ong Keng Sen samme udgangspunkt tæppets samlende kraft og den iscenesatte dokumentarfortælling for sin version af doku-teateret. I tredje volume af forestillingsrækken vil vi se Rolf Heim lege med en for danskere mere genkendelig teatergenre, selvom grebet helt givet stadig vil være præget af den hurtige, umiddelbare og direkte reaktion.

 

“På Republique kalder vi det nye initiativ, som er startet med Hotel Europa for RE:ACT teater”, fortæller HC Gimbel, teaterdirektør på Republique:
“Det er teater med en skarp kant. Det er teater, som reagerer på et særligt tema lige nu og her. Og for at holde forestillingerne så friske og tændte som muligt har iscenesætterne kun en uge til at skabe deres reaktioner. Intentionen med det er selvfølgelig at lave teater til tiden. Teater der nedbryder de traditionelt kendte æstetikker og illusionsnumre og lader udtrykkene stå mere rene og parate til dialog med både tiden og sit publikum.”


 


Arrangør


REPUBLIQUE, Store Scene, den 1.-5. marts tir-fre kl. 20.00 samt lør kl. 17.00

Særarrangement lørdag den 5. marts med bl.a. filosoffen Thomas Burø

 

Kulturella verktyg och mänskliga rättigheter i Malmö

mandag den 28. maj 2012
Spiritus Mundi håller då en konferens med fokus på mänskliga rättigheter under temat “Hur kan kultur användas som verktyg för att främja ung

Læs mere


Fotoudstillingen 'København gennem mit objektiv'

Åbner 29. maj 2012 kl 17:00
En dommerkomite har udvalgt 20 vinderbilleder, som nu udstilles i VerdensKulturCentrets lokaler.

Læs mere


Holland: Konferencen 'Audiences Insight/out' - om publikumsudvikling

29. og 30. maj 2012
A conference about how to find and reach new audiences and to keep connected with your audiences with the help of audience development and profiling

Læs mere


Bridging Art + Text seminar

1. juni 2012 kl 10-17
Be amused, inspired, provoked and – above all – intellectually and academically stimulated by a highly qualified group of thinkers from Benin, Br

Læs mere


Konference i Helsingør: Det Gode Samarbejde

31. maj og 1. juni 2012
Konference den 31. maj og 1. juni på Kulturværftet i Helsingør under temaet ‘Det Gode Samarbejde – om kulturliv i et lokalt perspektiv.’

Læs mere


Platform for Intercultural Europe's fjerde årlige europæiske forum

5.-6. juni 2012
"Participation and Citizenship: Can Cultural Institutions in Europe lead the way? Should they?"

Læs mere


International konference i Herning: Next Step

7.-8. juni 2012
'Next Step - Setting Culture on the Agenda for the Future of Europe'. Konference, der samler politiske beslutningstagere, embedsmænd, kulturinstituti

Læs mere


Tyskland: Workshop om interkulturel åbning af traditionelle kulturinstitutioner

14. juni 2012 kl 11-17
Heldags-workshop - en del af NRW Theatertreffen 2012

Læs mere