Lørdag den 15. november 2014

Tate Britain: Da Union Jack blev udskiftet med Union Black

Skrevet af: Maj Carboni (tekst og fotos)

14. januar 2011


Emneord:

Print

Når man skal diskutere britisk kunst, bliver man nødt til at starte med at diskutere, hvad det vil sige at være britisk, mener Paul Goodwin, der er ansat som tværkulturel kurator på Tate Britain. Det har ført til en række udstillinger og arrangementer, der sætter identitet og kultur på dagsordenen. De har tiltrukket mere publikum end nogen sinde før, og mange af dem er unge, der aldrig tidligere har været på museet


Siden 1897 har Tate Britains majestætiske bygning med søjlegange og udskårne engle over indgangspartiet huset den nationale samling af britisk kunst. Hver eneste dag siden den sidste marmorsten blev lagt, har det britiske flag, The Union Jack, knejset på taget over den stolte kulturarv. Altså lige indtil den dag, hvor stedets tværkulturelle kurator, Paul Godwin, overbeviste direktionen om at tage nationalflaget ned og erstatte det med The Union Black – en ny version af flaget, hvor de traditionelle engelske røde, blå og hvide farver er skiftet ud med de afrikanske nationalfarver rød, sort og grøn. 

Flaget var en kunstnerisk kommentar til diskussionen om, hvad det vil sige at være britisk, malet af den sorte, unge, engelske kunstner Chris Ofili. 

Den lille happening var en del af en ny type arrangementer på museet, kaldet Late Tate, der inviterer publikum indenfor fra klokken 18 til 22 en gang om måneden. Denne aften lavede Chris Ofili kunst live, der var dj’s, og de besøgende kunne selv male deres egen fortolkning af et af Ofilis værker. Dén aften gik 10.500 mennesker op ad de brede granittrapper og ind i Tate Britains udstillingshaller. Aldrig før har der været så mange besøgende til et indendørs arrangement, og mange af dem var unge mennesker, der aldrig havde været på museet før.

 

Kunst er velegnet til at diskutere britiskhed

I dag er Union Jack tilbage på sin plads over museet, men for Poul Goodwin var flagudskiftningen mere end en sjov event. Det var et signal om en ny åbenhed, der er kommet på museet for at tage en dialog om, hvilken rolle andre kulturer end den traditionelt britiske skal spille. Oprettelsen af stillingen ‘tværkulturel kurator’ er endnu et tegn på en proces, hvor man begynder at se det nationale i en global, nutidig sammenhæng. 

“Tate Britain har til formål at formidle britisk samtidskunst, men for at kunne gøre det, bliver vi nødt til at spørge os selv, hvad der er britisk. London er ikke længere traditionelt britisk, men et globalt samlingspunkt med mere end 300 forskellige sprog,” siger Poul Goodwin. 

En af de ting, som den tværkulturelle kurator har sat gang i, er en række debatarrangementer, der beskæftiger sig med kultur, kunst og identitet.

“Første skridt er at tage en intellektuel debat, hvor man får folk til at reflektere over den britiske identitet og den globale og lokale indflydelse på den,” mener Goodwin. Han synes, at netop kunstinstitutionerne er det helt rette sted for den diskussion, fordi kunsten afspejler den kompleksitet, der er i samfundet og derfor med fordel kan bruges som arena for de diskussioner.

 

Burde være overflødig

Poul Goodwin har, udover de løbende debatarrangementer, været kurator på en række tværkulturelle udstillinger. Her har det været vigtigt for ham at finde nogle temaer, der er forholdsvis brede og inddrager flere kulturer. 

“Det skal ikke bare være en event for en bestemt minoritetsgruppe, men interessant for et bredere publikum,” siger han. I princippet mener den tværkulturelle kurator, at hans stilling burde være overflødig. Det globale og tværkulturelle burde være en naturlig del af museets og de andre kuratorers arbejde, fordi det afspejler samfundets udvikling og er kunstnerisk interessant. Men indtil Tate er nået så langt, er det godt at have en person, der kan sørge for at skubbe bag på processen og få den ud over rampen, mener Paul Goodwin.



Paul Goodwin


Tates tværkulturelle aktiviteter

Nogle af de arrangementer og udstillinger, som Paul Goodwin har været kurator på.


Late Tate, Remix

En aften om måneden åbner museerne om aftenen fra klokken 18 til 22, hvor der er diskussioner, livekunst eller film i forskellige temaer. Et af temaerne har været ‘Remix’ med fokus på kunstens globalisering, hvor der var stand-up poetry og dj’s, der var specialister i remix. Der kommer normalt 2.000-3.000 besøgende på sådan en aften, men til ‘Remix’ kom der 5.000. Mange af dem var unge mennesker, som aldrig havde været på museet før.

 

Afro Modern: Journeys through the Black Atlantic

En serie af udstillinger og events, som udforsker forbindelserne mellem kulturer og kontinenter. Den følger slaveruterne og viser, hvordan migrationen og den sorte kultur har inspireret kunstnere som for eksempel kubisterne og Picasso.

 

East is East

En showcase fra Eastend i London, som er det asiatiske kvarter, og den mest dynamiske del af London. Her arbejdede museet med lokale kunstnere, producerede live radioshows og tog det asiatiske marked med ind i Tate Britains kunsthaller. Det tiltrak 4.000 besøgende.

 

Kunsten at rejse

En studiedag, der fokuserer på historien og betydningen af rejse og migration på kunstnere i globaliseringens tidsalder, hvor der blev taget spørgsmål op som: Hvordan spiller forflytninger og migration ind på samtidskunsten? På hvilke måder svarer kunstnerne på globaliseringens udfordring? 

 

Samtidskunst og den afrikanske diaspora

Et stort internationalt symposium for kunstnere, kuratorer, kunsthistorikere og kritikere, der reflekterer over de seneste udviklinger i globaliseringen og samtidskunsten i Afrika og de mange afrikanske diasporamiljøer i for eksempel Europa. 

 

Urbane møder – gentænkning af landskaber

En årlig konference, der handler om, hvordan kunst beskæftiger sig med lokale og globale migrationsruter som midlertidige tværkulturelle ‘steder’.

 

 

 

Post-multikulturalisme: “Personligt mener jeg, at vi er forbi begrebet multikultur, forstået som mange kulturer, der lever sammen. Jeg synes, at det sætter kunstnerne ind i bokse som etniske minoriteter. For ti år siden inddelte man folk efter deres etnicitet – som indere, afrikanere, og så videre – men det giver ikke længere mening. Etniciteterne er blandede og identiteterne flydende, så de samme mennesker kan have flere identiteter på samme tid. Derfor fokuserer jeg i stedet på det tværkulturelle og det ‘glokale’, som er en hybrid af det lokale og globale.” 

Paul Goodwin, kurator

 

Paul Goodwin har været ansat i tre år som tværkulturel kurator på Tate. Han har en baggrund fra Cultural Studies på Goldsmith’s College på University of London, hvor han også er Associate Research Fellow på Centre for Urban and Community Research.Har tidligere arbejdet med kunst og det kreative potentiale i ghetto-områder.  Kommer fra den jamaicanske arbejderklasse. 

Tate Forum

er et offentligt program for unge på Tate Britain. Gruppen består af tyve unge mellem 14 og 25 år med forskellige sociale og etniske baggrunde, som jævnligt mødes på Tate Britain for at planlægge og organisere events for unge mennesker. Deres formål er at skabe gratis, stimulerende og sjove aktiviteter for at introducere andre unge til kunst, men også engagere dem selv i kunsten, så de kan være aktivt bidragende til den britiske samtidskunst.

 

Tate Cross Cultural Programme 

Formålet med programmet er at udvide rækkevidden og indholdet af Tate Britains intellektuelle erkendelse ved kritisk at tage emner op omkring globalisering, transnationalisme og postkolonialisme i sammenhæng med kunst og kulturpolitik i England og internationalt. Samtidig er målet at skabe en platform for kulturelt engagement omkring tværkulturelt og glokal (global-lokal) samtidskunst og forskning. Programmet har en gruppe på Facebook af samme navn, hvor man kan følge med i de løbende arrangementer.

 

Loud Tate

Tate Forum har blandt andet været med til at stå for Loud Tate: En weekend, hvor der var en masse aktiviteter for unge og koncerter med kommende stjerne fra Londons undergrund. “De unge kommer måske på grund af musikken, men når de så er her, tilbyder vi dem en masse sjove aktiviteter og events. Der er performances og workshops, hvor de selv kan lave deres egen kunst eller fortolke museets værker. Når de har fundet ud af, at det er et sjovt sted at komme, håber vi på, at de kommer igen,” fortæller Mark Miller, som er kurator på Tate Britains ungdomsprogrammer.

 

 
 

Mark Miller

er kurator på Tate Britains ungdomsprogrammer. Hans rolle er at lave strategier, programmer, projekter og events, som skal åbne museet op, så en mere mangfoldig del af ungdommen vil komme på museet, interagere og bidrage til den britiske kultur og samtidskunsten. Han er selv kunstner og har blandt andet lavet nationale udstillinger, hvor han med en kombination af musik og visuel kunst udforsker forbindelserne mellem traditionelle historier fra Jamaica og den urbane britiske kultur.  

  
 

 
 

  
 

 

Centrale anbefalinger fra Mark Miller 

 


Opstart samarbejde med lokale organisationer. Når man kontakter dem, er det vigtigt, at man som kulturinstitution selv har været igennem en proces, hvor man har defineret sig selv og ved, hvad man vil. 

Indstil jer på, at det tager lang tid at tiltrække et nyt publikum. Det er ikke gjort med et enkelt eller to projekter. Både publikum og de nye samarbejdspartnere skal vide, at man også er der for dem om fem år. 

  

 

Centrale anbefalinger fra kunstinstitutionen

 


Ansæt en tværkulturel kurator eller anden ressourceperson, der kan være primus motor på at tiltrække et mangfoldigt publikum og starte interkulturelle aktiviteter. 

Start en intellektuel diskussion af, hvad det er, som museet eller kunstinstitutionen afspejler, og hvordan man mener, den skal inddrage det nuværende samfund. Hvad vil det sige at være engelsk? Eller: hvad er danskhed? Brug kunsten til at sætte sådanne spørgsmål på dagsordenen. 

Lad et arrangement være forholdsvis bredt anlagt, så det ikke bare bliver en event for en bestemt minoritetsgruppe, men interessant for et bredere publikum. 

Lav gerne små festivaler eller specielle arrangementer, hvor forskellige kunstformer inddrages, såsom bands, dj’s, livekunst, poesi og lignende. 

Lav arrangementer, hvor gæsterne opfordres til selv at deltage aktivt. Det kan for eksempel være at lave egne fortolkninger af samlingens kunstværker i en ny kontekst. 

Inddrag unge mennesker til at lave arrangementer, der kan tiltrække andre unge. 


 
 

Tre pointer 

 


1. De store nationale kunst- og kulturinstitutioner bliver nødt til at reflektere over den nationale identitet i en globaliseret virkelighed, hvis de vil formidle samtidskunst.  

2. Kunsten er en fremragende arena til at tage den nationale identitet op til diskussion, fordi den beskæftiger sig med den komplekse virkelighed.
  
3. De tværkulturelle udstillinger og arrangementer tiltrækker et stort publikum, heriblandt mange, der ikke tidligere har været brugere af de store offentlige kulturinstitutioner.

 

 

 
 

Denne artikel er en del af CKIs anden inspirationsbog, der hedder ‘Publikum og interkultur – inspiration til kunst- og kulturlivet’. Den består af interviews og reportager fra kulturinstitutioner i England, Holland og Danmark, som arbejder målrettet og strategisk med publikumsudvikling.

Bogen udkom den 26. januar 2011 og blev lanceret i Det Danske Filminstitut i København ved et arrangement i forbindelse med konferencen 'Kunsten at skifte scene'.

 
 
 
 
 
Publikum og interkultur

 

 

Del 1 | Indledning

 

 

Introduktion | Mik Aidt : Nye vilkår for kulturlivet  


Frankrig | Georgio Pauen : Et spørgsmål om overlevelse  

 
 

 

Del 2 | Metoder og inspiration

 

 

Holland | Rotterdam Uitburo : Fremtidens publikumsudvikling  

 

Storbritannien | Southbank Centre :  

    Marketingsdirektør: Mangfoldighed er en god forretning

    Talentopdyrkning tiltrækker nyt publikum

 

Storbritannien | Tate Britain :  Da Union Jack blev udskiftet med Union Black  

 

Holland | Anne Frank Hus og Museum : Fra nationalkultur til kulturarv for alle  

 

Holland | Podium Mozaiek : Globalisering er alle steder  

 

Storbritannien | Battersea Arts Centre :  

    Områdets unge skal sikre teatrets fremtid

    Træner unge til topposter i kulturlivet

 

Holland | Bijlmerpark Teater : Kunsten at kende sit publikum  

 

Danmark | Egnsteatre : En ægte relation til publikum er første skridt  

 

Holland | Bijlmerpark Teater : 
    Man opnår ikke noget ved at gøre det samme igen og igen  

 

Holland | Rotterdam Festivalerne : Festivalen som publikumsfornyer  

 

Danmark | Kunsthallen Nikolaj : Hvis ikke Mohammed kommer til kunsthallen...  

 

 

 

Del 3 | Fra idé til handling

 

 

Danmark | Anne Boukris : Kom i gang  

 

Publikumsudvikling og interkultur | Quickguide