Torsdag den 18. december 2014

Anne Frank Museum: Fra nationalkultur til kulturarv for alle

Skrevet af: Sanne Arvin (tekst og foto)

14. januar 2011


Emneord:

Print

Amsterdams kendte museer er en central del af Hollands kulturarv. Et af de helt store trækplastre er museet om en ung piges liv og skæbne, Anne Frank, som efter sin død under Anden Verdenskrig blev verdenskendt forfatter til en af de mest centrale fortællinger i Hollands historie. Museet har fornyet sig med en fortælling om inklusion og antiracisme i samfundet i dag, så det kan samle hollænderne på tværs af kulturer.


Ved første øjekast er det ikke et presserende behov for publikumsudvikling, der falder én ind, når man besøger Anne Frank Hus og Museum. Køen er nemlig lang på de fleste tider af dagen, uanset om man kommer forbi i weekenden eller på en hverdag. 

Ved andet øjekast ses i køen en farverig blanding af kulturer og aldre. Historien om jødeudryddelsen i 1940erne forbindes særligt med den vestlige verdens historie og selvforståelse, men museets arbejde drejer sig om meget andet end historisk dokumentation.

 

 

“Vores mission er, at alle i hele verden skal kende historien om Anne Frank, så de får mulighed for at reflektere over de farer, der er ved racisme og diskrimination og over vigtigheden af frihed og lige rettigheder,” fortæller Annemarie Bekker, der er ansat i museets kommunikationsafdeling og er ansvarlig for PR og presse. 

 

Digital afstemning

Der er meget stille, når man går igennem det hus, hvor den jødiske pige og hendes familie gemte sig for nazisterne i to år under Anden Verdenskrig. Dokumenter, billeder og citater leder gæsterne rundt i huset og op under taget til det hemmelige anneks, hvor familien boede. De mest bemærkelsesværdige lyde er snøft og suk fra tilskuerne, og de fleste er tydeligvis meget berørte af oplevelsen. 

Turen rundt i museet afsluttes med udstillingen ‘Fri til at vælge’, der er en interaktiv filmudstilling og et undervisningsprogram, der sætter fokus på diskrimination og menneskerettigheder. Via små kortfilm præsenteres forskellige dilemmaer, der omhandler konflikter og diskrimination af minoriteter i dag. Dilemmaerne præsenteres i jeg-form og identificerer sig eksempelvis med mange minoriteter i Holland. 

 

 

Gæsterne kan selv deltage aktivt ved at give deres mening anonymt til kende via et digitaliseret afstemningssystem. Således kan unge fra Amsterdams sydøstlige kvarterer reflektere over, hvorvidt de selv oplever diskrimination, når politiet gentagne gange laver uanmeldte razziaer i deres boligområder. Eller muslimske unge kan reflektere over, hvorvidt det handler om diskrimination eller frigørelse at forbyde tørklæder i det offentlige rum. 

“Gæsterne forstår koblingen mellem denne udstilling og historien om Anne Frank, og hvordan grundlæggende menneskerettigheder også i dag kan fratages en gruppe i samfundet,” siger Annemarie Bekker: 

“Det har netop været vigtigt, at de dilemmaer, vi præsenterer, har en meget bred appel, så mange forskellige grupper kan identificere sig med dem.”

 

Erfaringer fra andre kulturer 

Museet har et internationalt sigte med sit arbejde og fokuserer på at formidle Anne Franks historie til ikke-vestlige kulturer. Centralt for dette arbejde er en rejsende udstilling, som er særligt målrettet unge. Med billeder, tekst, tegninger og teknologi, der fortæller historien om Anne Frank, sendes en udstilling rundt i hele verden, og museet har på denne måde et stort internationalt netværk, der er aktivt på hjemmesiden, deltager i konkurrencer og så videre. I 2010 var udstillingen i Argentina, Japan, Indonesien, Sydafrika og Marokko.

Museet bruger de forskellige erfaringer fra udstillingerne i udlandet som inspiration til deres formidling i Holland. 

På den rejsende udstilling anvendes der for eksempel altid unge, lokale guider som rundvisere på udstillingen. Efter blot to-tre dages seminar er guiderne lært op, sådan at de kan formidle historien og museets budskaber.

“Vores erfaring fra udlandet er, at hvis det er én på din egen alder, fra dit eget miljø, der fortæller den her historie og ikke en lærer eller en anden voksen, så har udstillingen meget mere indflydelse på gæsterne og fænger dem på en anden måde,” siger Annemarie Bekker. Og disse erfaringer har museet overført til Amsterdam: 

“Sidste år tog vi rundt i byen med en udstilling på forskellige skoler med mange børn med muslimsk baggrund. Dér trænede vi også nogle elever til at blive guider for de andre, hvilket fungerede rigtig godt. Samtidig bliver guiderne en slags ambassadører for museet, også efter udstillingen.”

Marokko gav dem nogle særlige erfaringer, fortæller Annemarie Bekker:

“Mange af gæsterne på udstillingen var kritiske i begyndelsen, hvilket var godt, da det åbner op for en interessant dialog. De kendte ikke historien om Anne Frank på forhånd, og nogle misforstod i første omgang vores hensigt og opfattede det som en slags propaganda for den israelske stat. Men da publikum virkelig kom ind i historien om Anne Frank, kunne de godt se, hvor forfærdeligt det, der skete, var – uanset deres politiske eller religiøse ståsted.” 

Annemarie Bekkers konklusion er, at når historien om Anne Frank sættes i centrum, kan publikum bedre relatere den til den diskrimination, som foregår i forskellige dele af samfundet i dag. Historien relaterer til os alle sammen – historien om undertrykkelse og om at være ung – på tværs af kulturer. 

 

Inklusion og dialog

Museets mission om at nå alle tager medarbejderne meget alvorligt, og man er opmærksom, hvis der er grupper i samfundet, der ikke er så godt repræsenteret blandt museets gæster. På en række områder har de eksempelvis arbejdet aktivt med at inkludere flere gæster med muslimsk baggrund. 

En gang om året holdes en national mindedag for ofrene for Anden Verdenskrig, hvor der blandt andet holdes et minuts stilhed. Op til mindedagen i 2010 havde der været nogle kritiske røster fra muslimske grupper, og derfor inviterede museet dem til en rundvisning i huset og fortalte dem om udstillingen, hvilket der ifølge Bekker kom en god dialog ud af. På selve mindedagen gjorde de samtidigt noget ud af også at mindes de faldne marokkanere, der kæmpede mod nazisterne sammen med Frankrig. På den måde blev den årlige mindedag pludselig noget, en ny gruppe af befolkningen kunne identificere sig med.

“Vi har også tidligere arbejdet sammen med en muslimsk organisation om arrangementer på museet, og har arrangeret rundvisninger og dialogmøder mellem muslimske og jødiske unge,” fortæller Annemarie Bekker.

På samme måde har de arbejdet med andre målrettede tiltag:

“I år inviterede vi skoler og ungdomsklubber til at fejre ramadanens afslutningsfest i museets cafe. Vi har også for nyligt samarbejdet med et muslimsk tv-selskab om nogle udsendelser om vores museum.”

Annemarie Bekker slutter interviewet med at understrege, at selvom publikumsarbejdet er noget, der optager en stor del af museumsmedarbejdernes tid og opmærksomhed, skyldes museets store succes selvfølgelig i høj grad selve Anne Franks dagbog. Bevarelsen af det hemmelige anneks er i sig selv et uvurderligt salgsargument, der får mange udenlandske og hollandske turister til at besøge museet. 

Den samlede indsats på publikumsområdet på Anne Franks museum vidner dog om en vilje til at inkludere et så bredt publikum som muligt, og det betyder, at museet i dag ikke kun er en historisk og national udstilling af et stykke historie fra 1940erne. Det er derimod en moderne kulturinstitution, der både afspejler det hollandske samfund og den globaliserede verden – en kulturinstitution med lange køer ved indgangen og et publikum fra mange afkroge af Holland og resten af verden.


 

Centrale anbefalinger fra museet

Kulturarven behøver ikke kun handle om historisk dokumentation af en nationalkultur. Kulturen kan sættes ind i en nutidig kontekst, og der kan arbejdes med de bredere appellerende budskaber, der også reflekterer det flerkulturelle samfund i dag. 

 

Involvér publikum aktivt i udstillingen. Relatér eksempelvis udstillingen til nutidige dilemmaer eller budskaber, som også samfundets minoriteter kan identificere sig med. 

 

Udlær guider fra de befolkningsgrupper, I ønsker at henvende jer til.

 

Registrér om der er særlige befolkningsgrupper, der ikke er at finde blandt publikum. 

 

Overvej hvordan særlige aktiviteter kan rettes mod sådanne grupper.

 




 

National kulturarv i ny indpakning

 

Budskabet om at vi skal beskytte og bevare den nationale kulturarv udspringer af en idé om at hver nation har sin egen unikke kultur, der bidrager til at adskille én kultur og nation fra en anden. Store dele af det, som anses for værende den nationale kulturarv, er statiske mindesmærker, der fortæller folkets og nationens historie.

 

Anne Franks dagbog er blevet en del af den hollandske kulturarv. Men på Anne Frank Museum lærer du ikke kun om Anne Franks historie. Museet har temaer, som mere generelt belyser de spørgsmål, som beretningen om hendes skæbne rejser – om forfulgte minoriteter, diskrimination og racisme.

 

 

 

Denne artikel er en del af CKIs anden inspirationsbog, der hedder ‘Publikum og interkultur – inspiration til kunst- og kulturlivet’. Den består af interviews og reportager fra kulturinstitutioner i England, Holland og Danmark, som arbejder målrettet og strategisk med publikumsudvikling.

Bogen udkom den 26. januar 2011 og blev lanceret i Det Danske Filminstitut i København ved et arrangement i forbindelse med konferencen 'Kunsten at skifte scene'.

 
 
 
 
 
Publikum og interkultur

 

 

Del 1 | Indledning

 

 

Introduktion | Mik Aidt : Nye vilkår for kulturlivet  


Frankrig | Georgio Pauen : Et spørgsmål om overlevelse  

 
 

 

Del 2 | Metoder og inspiration

 

 

Holland | Rotterdam Uitburo : Fremtidens publikumsudvikling  

 

Storbritannien | Southbank Centre :  

    Marketingsdirektør: Mangfoldighed er en god forretning

    Talentopdyrkning tiltrækker nyt publikum

 

Storbritannien | Tate Britain :  Da Union Jack blev udskiftet med Union Black  

 

Holland | Anne Frank Hus og Museum : Fra nationalkultur til kulturarv for alle  

 

Holland | Podium Mozaiek : Globalisering er alle steder  

 

Storbritannien | Battersea Arts Centre :  

    Områdets unge skal sikre teatrets fremtid

    Træner unge til topposter i kulturlivet

 

Holland | Bijlmerpark Teater : Kunsten at kende sit publikum  

 

Danmark | Egnsteatre : En ægte relation til publikum er første skridt  

 

Holland | Bijlmerpark Teater : 
    Man opnår ikke noget ved at gøre det samme igen og igen  

 

Holland | Rotterdam Festivalerne : Festivalen som publikumsfornyer  

 

Danmark | Kunsthallen Nikolaj : Hvis ikke Mohammed kommer til kunsthallen...  

 

 

 

Del 3 | Fra idé til handling

 

 

Danmark | Anne Boukris : Kom i gang  

 

Publikumsudvikling og interkultur | Quickguide