Lørdag den 15. november 2014

Nanna Rohweder: En ægte relation til publikum er første skridt

Skrevet af: Nanna Rohweder • Redigeret af Maj Carboni

14. januar 2011


Emneord:

Print

Anbefalinger fra publikumsudvikler Nanna Rohweder, der i et år har arbejdet målrettet for at tiltrække et nyt publikum til Taastrup Teater, Teater Vestvolden og Åben Dans i Roskilde. Her får du et indblik i nogle af de erfaringer, gode som dårlige, som hun har gjort sig.


Skab tillid og relationer med de lokale borgere
Man kan ikke springe stadier i publikumsudviklingen over og nøjes med at skabe noget scenekunst og håbe på, at nogen finder teatret, ser det, og får lyst til at komme tilbage. Aktiviteter, der fører til relationer, er nøglen til at tage de allerførste skridt til at byde de nye gæster velkommen. Det er nødvendigt, at den ny publikumsgruppe opnår fortrolighed til kulturinstitutionen ved at få et tilhørsforhold til stedet. De nye kommende brugere skal tilbydes andre veje ind i husene end publikumsindgangen, og kulturinstitutionens medarbejdere skal ud til relevante arrangementer hos de kommende brugere.
 
Meget mere end forestillinger
Publikumsudviklingsaktiviteter skal skabes i relation til teatrets øvrige aktiviteter og ikke nødvendigvis i tilknytning til en bestemt forestilling. For at gøre opmærksom på kulturinstitutionen og skabe relationer til det nye publikum, kan man for eksempel arrangere gratis udendørs teater i lokalområdet eller uformelle aktiviteter, der er borgerinddragende på teatret. Man skal bruge tid på at lære de nye publikumsgrupper at kende og opsøge dem de steder, hvor de befinder sig. Det kan være arbejdspladser, institutioner eller steder, hvor de hænger ud i fritiden – gerne i alliance med gadeplansmedarbejdere, skolelærere, kulturkonsulenter, kommunalt ansatte og andre ildsjæle. 
 
Skab aktiviteter, når teatret ikke er hjemme
Hvis teatrene er på turné og teatersalen er tom, så lej den ud til andre eller tilbyd publikum forestillinger af andre teaterforeninger. Når der ikke er nogen hjemme at besøge, er det svært at skabe relationer med de lokale samfundsborgere. Der kan også arrangeres workshops, udlejning af kostumer, lamper, rekvisitter og lignende, for at relationen bliver så bred som muligt.
 
Opsøg gamle og nye samarbejdspartnere
Evnen til at kunne finde / genbruge / opfinde de nødvendige samarbejdspartnere er alfa og omega. De kan gemme sig i ishockeyklubben, i den lokale bank eller på et kommunalt kontor, som man ikke lige havde regnet med. Opret en ‘menneskebank’ – en liste over alle tidligere, nuværende og potentielle samarbejdspartnere og frivillige, så man har overblik over, hvem man kan kontakte til de forskellige arrangementer.
 
Find og plej ildsjælene
Ildsjæle eller dedikerede medarbejdere, der kan blive udover almindelig arbejdstid, er vigtige at alliere sig med, ligesom faggrupper uden for teatret, der igennem deres arbejde har en relation til samfundsborgerne i området. De skal plejes ved for eksempel at invitere dem med til sommerafslutningen, jubilæumsfesten, premieren og så videre.
 
Få alle med på vognen
Man kommer ikke i gang med at bryde isen til det nye publikum, før alle medarbejdere på teatret er indstillet på at tage ansvar for publikumsudvikling. Det betyder ikke, at alle skal facilitere, det kan en enkelt tage sig af, eller det kan være en stafet, der går på omgang. Teatret eller kulturhusenes ansatte skal have mulighed for at opleve og “rejse rundt” blandt de forskellige kulturer i lokalområdet, og dermed få indsigt i disse borgeres hverdagsliv og værdier. Det giver dyrebare erfaringer og er nødvendigt for at skabe grobund for, at de nye publikumsgrupper tager del i kulturhusenes aktiviteter.
 
Smil gennem kaos
Det er nødvendigt at kunne manøvrere i kaos og håndtere panik. Ikke fordi hverken kaos eller panik for alvor er på færde, men fordi det opleves sådan de første gange, teatret bevæger sig ud i uvant terræn, og hvor konventionerne bliver smidt overbord til ære for de nye gæster.
 
Giv folk en chance… til
Hvis folk ikke kommer til et arrangement, selvom de har meldt sig til, så giv dem en chance til. Kontakt dem igen per sms, over Facebook eller ring til dem. Lav en ny audition, hvis det kræves. Overrask de nye grupper med din nysgerrighed for dem, og kræv af dem, at de giver noget tilbage. 
 
Se på egen arbejdspladskultur
Det er vigtigt at have evnen til at gennemskue sin egen arbejdspladskultur og se hvilke forhindringer, der er, for at tiltrække et nyt publikum. For eksempel arbejder teatrene ofte under præmisser, der sjældent tillader alt for mange improviserede aftaler, men det er ikke desto mindre blandt andet den ad-hoc indstilling, der skal til.
 
Tænk i ‘noget for noget’-ordninger
På Taastrup Teater skabte det en relation til de lokale unge at bede dem om at hjælpe med at bære nogle vandflasker over til teatret mod, at de selv fik en. De unge fandt ud af, hvor teatret lå og tog samtidig en flaske med reklame for teatret med tilbage på skolen. 
Vi har også brugt ‘knallertdrengene’ fra Taastrupgård til at slå bænke ned og passe på teatret, da en stjerne fra X-factor fik masser af teenagepiger til at gå amok. Til gengæld for deres tjenester er der planer om en aften med actionfilm på storskærm på teatret. 
Det skaber en personlig relation til nogle unge, som efterfølgende opbygger et godt forhold til teatret. Det er ikke nødvendigvis et kriterium, at de indløser en billet og kommer. Det er kun vigtigt, at de oplever teatret som et rum for kunstnerisk udfoldelse. Et rum, der også er for dem. 
Det kunne også være værd at afprøve en ordning med at give to familiemedlemmer gratis billetter mod at de kommer med fire andre eller i det hele taget gentænke abonnementsideen.
 
Ansæt en publikumsudvikler
En publikumsudvikler er først og fremmest et levende bindeled mellem mennesker, der ikke kender til hinandens eksistens og virke. Den primære funktion er at bane vejene for, at teatrets medarbejdere og de nye publikumsgrupper overhovedet mødes, helt konkret – både ‘ude’ og ‘hjemme’.
 
Hav fokus på minoriteter
Publikumsudvikling kræver ikke positiv særbehandling hele tiden, men det er bestemt altafgørende i begyndelsen. For det modsatte opfattes som negativ særbehandling – både af de publikumsgrupper, der overses, men også blandt de partnere, der i disse år har fokus på social ansvarlighed.
 
Informér de borgere du vil tiltrække
Det er nødvendigt at tænke over, hvilken information den ny publikumsgruppe efterspørger for overhovedet at komme til teatret: 
 
1. Hvor er teatret? 
Først og fremmest skal publikum vide, at der er et teater i deres lokalområde, og hvor det ligger. Skilte er ikke nok. Der skal flere Rottefængeren fra Hammel-aktiviteter til.

2. Hvad sker der på teatret eller i teatrets regi?
Publikum skal vide, hvad der sker på teatret eller i teatrets regi.

3. Er det noget for mig?
Publikum skal vide om det, der foregår, er for dem og hvordan.

4. Hvad koster det?
Prisen har vist sig at have stor betydning for, om folk kommer. Det magiske tal synes at være 40 kroner. Alt derunder er for lidt og 50 kroner er for meget.




Eksempler på aktiviteter på Vestegnens teatre

 

West Workshop – Teater Vestvolden
Seks workshops i rap, parkour/stagefight, impro-skuespil, street-dance, musical og stand-up for at udbyde populære scenekunstneriske aktiviteter til lokale unge for at varme op til at skabe opmærksomhed omkring egnsspillet Tanker i Natten et år senere i efteråret 2010, der igen er med til at forandre Teater Vestvoldens image fra udelukkende børneteater til også at være ungdomsteater, der henvender sig til unge i alle farver på hele Vestegnen. 
 
Who am I? – Åben Dans, Roskilde
‘Who am I?’ er portrætter af 10 unge, der præsenterer sig selv med enten den skinbarlige sandhed eller den lodrette løgn. En virtuel gæstebog produceret i relation til danseforestillingen SHOW Real, hvis tema udfordrer, hvor vi er i virkeligheden og perceptionen på en humoristisk måde. I ‘Who am I?’ udfordredes unge i aldersgruppen 15–25 år. En flok inviterede og håndplukkede unge præsenterede sig selv, enten så tæt på virkeligheden som de kunne, eller så showpræget som de gerne vil fremstå. Gæstebogen blev filmisk optaget i butikscentret RO’s Torv, et offentligt sted i Roskilde, hvor de unge i forvejen kommer.
 
Ansættelse af A-teamet på Taastrup Teater
I forbindelse med åbningen af det nyombyggede teater blev der ansat 17 unge mennesker med forskellige kulturelle baggrunde, som forhuspersonale i foyeren, baren, med mere. Der blev rekrutteret målrettet blandt unge i blandt andet Taastrupgård og den lokale handelsskole. De nye ansigter på teatret skal få nye typer af publikum til at føle sig velkomne, samtidig med, at teatret kan gøre brug af deres hjælp og netværk i arbejdet med at tiltrække flere minoriteter som publikum. A-teamet fortsætter med flere og flere opgaver, blandt andet rundvisning og tekniske, dramaturgiske projektassistenter. På længere sigt kunne der måske stables et serveringsteater på benene. En af dem er fra årsskiftet blevet ansat som teknisk elev.
 
Åbne Døre på Taastrup Teater
Åbne døre er et gratis scenen-er-din koncept, der foregår i Taastrup Teaters foyer, så alle udefra kan se, at der jævnligt foregår noget på en almindelig hverdag ved fyraftenstid. Ideen er at udfordre de tiltag, hvor teatret er kommet til dem, så de kommer til teatret. Det drejer sig især om at koble de forskellige aldersgrupper, så alle familiemedlemmer og et alsidigt spektrum af mennesker med forskellige baggrunde mødes og selv opfører og oplever scene- og musikkunst. 
 
 
 

 

 

Denne artikel er en del af CKIs anden inspirationsbog, der hedder ‘Publikum og interkultur – inspiration til kunst- og kulturlivet’. Den består af interviews og reportager fra kulturinstitutioner i England, Holland og Danmark, som arbejder målrettet og strategisk med publikumsudvikling.

Bogen udkom den 26. januar 2011 og blev lanceret i Det Danske Filminstitut i København ved et arrangement i forbindelse med konferencen 'Kunsten at skifte scene'.

 
 
 
 
 
Publikum og interkultur

 

 

Del 1 | Indledning

 

 

Introduktion | Mik Aidt : Nye vilkår for kulturlivet  


Frankrig | Georgio Pauen : Et spørgsmål om overlevelse  

 
 

 

Del 2 | Metoder og inspiration

 

 

Holland | Rotterdam Uitburo : Fremtidens publikumsudvikling  

 

Storbritannien | Southbank Centre :  

    Marketingsdirektør: Mangfoldighed er en god forretning

    Talentopdyrkning tiltrækker nyt publikum

 

Storbritannien | Tate Britain :  Da Union Jack blev udskiftet med Union Black  

 

Holland | Anne Frank Hus og Museum : Fra nationalkultur til kulturarv for alle  

 

Holland | Podium Mozaiek : Globalisering er alle steder  

 

Storbritannien | Battersea Arts Centre :  

    Områdets unge skal sikre teatrets fremtid

    Træner unge til topposter i kulturlivet

 

Holland | Bijlmerpark Teater : Kunsten at kende sit publikum  

 

Danmark | Egnsteatre : En ægte relation til publikum er første skridt  

 

Holland | Bijlmerpark Teater : 
    Man opnår ikke noget ved at gøre det samme igen og igen  

 

Holland | Rotterdam Festivalerne : Festivalen som publikumsfornyer  

 

Danmark | Kunsthallen Nikolaj : Hvis ikke Mohammed kommer til kunsthallen...  

 

 

 

Del 3 | Fra idé til handling

 

 

Danmark | Anne Boukris : Kom i gang  

 

Publikumsudvikling og interkultur | Quickguide