Center for Kunst & Interkultur (CKI) er et nationalt videns-, kompetence- og formidlingscenter for interkultur og kulturel mangfoldighed.
Centret arbejder med udvikling af et kulturelt mangfoldigt kulturliv, både på nationalt plan og i forhold til hvordan dansk kunst præsenteres i udlandet.
Centret formidler viden og erfaringer mellem landets kunstnere og kunstinstitutioner med det formål at udvikle og styrke de interkulturelle kompetencer i kunst- og kulturlivet.
Centrets værdigrundlag er baseret på UNESCOs konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed.
I konventionens artikel 4 stk. 8 står der blandt andet, at "interkulturalitet" forstås som "det forhold, at der findes og foregår et ligeværdigt samspil mellem forskellige kulturer, og at der er mulighed for at skabe fælles kulturelle udtryk gennem dialog og gensidig respekt."
Centret arbejder for en styrkelse af det kreative potentiale, der ligger i kulturmødet og den kunstneriske og kulturelle hybridisering, dette medfører.
• At skabe en national platform for udvikling af et mangfoldigt kunst- og kulturliv gennem netværk, erfaringsudveksling og samarbejde.
• At udvikle interkulturelle kompetencer i kunst- og kulturlivet.
• At styrke kendskab til og gensidig respekt for forskellige kulturer og
kunstneriske udtryk gennem dialog og udveksling.
• At bidrage til, at Danmark
spiller en væsentlig rolle i forhold til kulturel mangfoldighed set i et
nordisk og globalt perspektiv.
• At styrke adgangen til den danske kunstscene for professionelle kunstnere uanset kulturel baggrund og således bidrage til, at det danske kulturliv præges af en mangfoldighed af stemmer.
• At styrke mangfoldigheden i kulturinstitutionernes organisation på alle niveauer, herunder ledelse, administration samt ansættelses- og personalepolitik.
• At lette adgangen til kulturlivets tilbud gennem audience development – det vil sige samspillet mellem kulturaktører og publikum.
• At fremme dannelse af netværk, udveksling og vidensdeling mellem kunstnere, organisationer og institutioner.
• At bidrage til at erfaringer omkring kulturel mangfoldighed og interkulturalitet inkluderes i visioner, planlægning og strategier for byer, kommuner og regioner.
• At formidle viden om kunstnerisk og kulturel mangfoldighed og interkulturelle kompetencer til brug for kommuner, kulturinstitutioner og medier.
• At tage initiativ til erfaringsindsamling, analyser og udvikling af metoder inden for ovennævnte felter.
Hovedmålet er skabe de økonomiske, fysiske og virtuelle rammer, der skal til for, at Center for Kunst & Interkultur kan blive det centrale omdrejningspunkt for udvikling af et kulturelt mangfoldigt kulturliv – både på nationalt plan og i forhold til hvordan dansk kultur præsenteres i udlandet.
For at opnå dette hovedmål har arbejdet i årene 2009-2010 været koncentret om seks delmål:
• Styregruppen har etableret fysiske rammer for centret i et kulturelt aktivt miljø. Stedet er både arbejdsplads og mødested for medarbejdere, projekttilknyttede og brugere i øvrigt.
• Centret arrangerer møder mellem netværk af kunstnere, forskere,
projekter og formidlere, der danner kernen i centrets arbejde.
• Albertslund Kommune iværksætter som projektejer en undersøgelse af
konkrete behov hos kommuner og kulturinstitutioner for interkulturel
kompetenceudvikling, projektudvikling og partnersøgning.
• Centret etablerede en ambitiøs hjemmeside og portal i 2009, www.cki.dk.
• Styregruppen og centret har en opsøgende-kritisk
markedsføringsstrategi, der er dagsordensættende og debatskabende.
• Albertslund Kommune og styregruppen skaber en organisatorisk
ramme: Centret skal have en bestyrelse med relevante kompetencer inden for
interkultur, kunst, jura og økonomi, der skal være i dialog med aktive
netværk inden for området. Der ansættes mindst to fuldtidsansatte og
tilknyttes mindst fire konsulenter, der tilsammen servicerer centrets
kunder: kunstnere, kommuner/regioner/staten, kulturinstitutioner og
enkeltpersoner.
Center for Kunst & Interkultur støttede tre projekter i 2009, hvormed centret fastholdt Brændstof-projektets fokus på inddragelse og inklusion:
Fælles publikumsudvikling i forhold til kulturel mangfoldighed
Et samarbejdsprojekt mellem egnsteatrene Gladsaxe Ny Teater, Åben Dans Productions, Teater Vestvolden og Taastrup Teater, som ønsker at systematisere arbejdet med publikumsudvikling for senere at kunne dele erfaringerne med andre kulturinstitutioner. En rapport om projektet færdiggøres i sommeren 2010.
'Rap Moves' – et dialogisk hiphop-projekt
En cd-udgivelse, koncerter og debatarrangementer med unge, nydanske hiphop-kunstnere.
'Indsigt' – et billedkunstprojekt
Et kunstprojekt, der viser Danmark med en tilflytters kunstneriske øjne.
I 2010 har CKI indstillet sin støttevirksomhed og bruger i stedet pengene på rådgivningsvirksomhed.
Center for Kunst & Interkultur fokuserede i 2009 på følgende tre indsatsområder:
Webportal for kunst & interkultur
Etablering af en national portal, der samler og formidler al tilgængelig, relevant viden og erfaring om kunst og interkultur, www.cki.dk.
'Inspirationsbog' om kunst & interkultur
Indsamling af ny viden og nye erfaringer på området, som i december 2009 blev publiceret i både bogform og som en sektion af webportalen cki.dk. (Læs mere om bogen her).
Møder, tre seminarer (januar, maj og oktober) og en konference (januar 2010)
Netværksdannelse, idéudvikling, vidensdeling og udveksling af erfaringer gennem det talte ord og det fysiske møde mellem mennesker.
I 2010 udvidede CKI aktivitetsniveauet til også at omfatte
Rådgivningsvirksomhed
CKI ansatte i april 2010 en udviklingsmedarbejder, som har ekstern rådgivning som sin eneste opgave. (Læs mere her)
Centrets første leveår gik med at opbygge såvel økonomiske og fysiske som virtuelle rammer for, at Center for Kunst & Interkultur reelt kan indtage positionen som det centrale omdrejningspunkt for udvikling af et kulturelt mangfoldigt kulturliv i Danmark.
Da hjemmesiden og en 74-siders inspirationsbog om emnet lå færdig, og netværket af kulturaktører tilmeldt centrets nyhedsbrev nærmede sig de 500 personer, inviterede CKI til sin første større konference i Skuespilhuset i København i januar 2010. Konferencen blev hurtigt blev udsolgt og blev samlingspunkt for en lang række af kulturlivets vigtigste beslutningstagere, der efter konferencens afslutning satte emnet 'regulering om mangfoldighed' på dagsordenen i såvel radioprogrammer og aviser som i Folketinget, råd, forvaltninger og institutioner.
Herefter har centret i 2010 koncentreret sin virksomhed om
• udadvendt rådgivning og inspiration til kulturinstitutioner og forbund, som ønsker et fornyet fokus på mangfoldighed, og som via CKIs 'rejsende workshops' ønsker at styrke sine medarbejderes og medlemmers interkulturelle kompetencer.
• vidensformidling, herunder løbende udbygning af cki.dk og produktion af to nye inspirationsbøger
• netværksopbygning og erfaringsindsamling i Europa
• kunstnernetværk, kunstnerkataloget BazART.dk og 'Interkulturprisen 2010'
samtidig med, at styregruppen undersøger muligheder for at sikre centrets fremtidige drift.
Udarbejdelse af strategi, research, finansiering og formidling.
Centeret lanceres den 19. januar.
Konsolidering: etablering af sekretariat, hjemmeside, produktion af bogudgivelse og andet informationsmateriale, formidling via seminarer.
Konsolidering: Fortsættelse af initiativerne, nye rådgivningsaktiviter igangsættes, etablering af konsulentkatalog, rejsende workshops på statsinstitutioner, formidling.
Center for Kunst & Interkultur overgår til fast driftsøkonomi.
Projekt Brændstof er finansieret af Kulturministeriet i årene 2007-2010.
I projektperioden gennemføres en række kunstprojekter, samtidig med at Center for Kunst & Interkultur konsolideres.
• At Center for Kunst & Interkultur bliver en realitet i løbet af projektperioden 2008–2010.
• At minimum 50 procent af alle landets kulturinstitutioner, kommuner og statslige instanser ved en rundspørge oplyser, at de opsøger institutionen, når de ønsker viden og metoder til at arbejde med kulturel mangfoldighed.
• At et stort netværk omkring institutionen hver især får formuleret en vision, der inddrager visioner omkring, hvordan man håndterer den kulturelle mangfoldighed – og som således kan være med til at realisere målet: En ny, stærk dansk profil på dette område, synliggjort via Center for Kunst & Interkultur.
• At staten påtager sig et ansvar både i forbindelse med etablering af institutionen og med hensyn til drift i forlængelse af projektperioden.
• At centret fortsat eksisterer som selvejende institution efter projektperiodens udløb.
Grundlaget for Center for Kunst & Interkultur er projektet Brændstof i Københavns Amt, der siden 1999 har udviklet projekter, kompetencer, metoder og netværk samt synliggjort et bredt defineret område af kulturel mangfoldighed.
Brændstof blev hovedfinansieret af Københavns Amt under kommunalfuldmagten og er derfor omfattet af den fireårige overgangsperiode 2007-2010 i forbindelse med kommunalreformen.
Albertslund Kommune overtog projektet Brændstof fra januar 2007. Kommunen ønskede at anvende den fireårige periode til at konsolidere det arbejde, der blev påbegyndt af Brændstof, herunder at etablere en selvejende institution, der forankredes i det storkøbenhavnske område, hvor der i forvejen er forankret interkulturelle aktiviteter, for hermed at sikre størst mulig synergi og udvikling.
En styregruppe blev etableret i februar 2008, og styregruppen foreslog Brændstof afløst af en selvejende, national institution med overordnede og tværgående opgaver inden for indsamling, udvikling og formidling.
Styregruppen præsenterede i april 2008 en strategi, der skulle inddrage institutionen i såvel kommunalt, nationalt og tæt internationalt samarbejde på så højt niveau som muligt – både politisk, organisatorisk og praktisk.
Arbejdet med at gøre planerne til virkelighed begyndte, da Center for Kunst & Interkultur (CKI) blev lanceret ved et seminar den 19. januar 2009.
Web statistik
I perioden fra CKI blev oprettet til 1. august 2010 har hjemmesiden haft 63.712 unikke besøgende (hvilket vil sige: læsning fra 63.712 forskellige computere). cki.dk har i gennemsnit haft 173 unikke besøgende om dagen i 2010.
Mest trafik i 2010 havde cki.dk i april 2010 med gennemsnitligt 222 unikke besøgende om dagen. På den travleste dag, den 18. april, var der 678 unikke besøgende, som læste på i alt 3.391 sider.
Mik Aidt, centerleder
Anne Boukris, rådgivende konsulent
Jannie Holmbo Kristiansen, projektmedarbejder og webredaktør på bazART.dk
Louise Krarup, projektmedarbejder
Dorte Skot-Hansen: Centerleder, forsker, Center for Kulturpolitiske Studier, Danmarks Biblioteksskole
Hassan Preisler: skuespiller
Mahmoud Alibadi: billedkunstner
Maya Arffmann: cand.mag., konsulent
Niels Righolt (formand): Litterat og kulturkonsulent, tidligere direktør for Dunkers Kulturhus. Medstifter af Cultures
Sascha Hegner: Teateradministrator, projektleder for mangfoldighedsprojektet Suburb
Tallat Shakoor: Fuldmægtig i Forsvarsministeriet, tidl. forsker i integration, migration, islam (CeFU/DPU)
Vibeke Skov Larsen: Specialkulturkonsulent i Kunststyrelsen, projektleder, formidler
Ellen Nyman: Skuespiller og kunstner, medlem af Statens Kunstråds Scenekunstudvalg og Fredsfonden
Khaled Ramadan: Interkulturel konsulent for Statens Kunstråd. Lektor i visuel kultur, kunstner, kurator.
Asger Villemoes Nielsen: kulturchef, Albertslund Kommune