Aarhus: Vision om mangfoldighed og interkulturalitet

Mandag den 21. maj 2012

Aarhus: Vision om mangfoldighed og interkulturalitet

Skrevet af: Mik Aidt

27. juli 2010

Emneord:

Del

I en vision for, hvordan Aarhus kan vinde konkurrencen om at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017, foreslås det, at Aarhus skal satse på sin mangfoldighed og udvikle en “platform for interkulturalitet”

Århus lægger billet ind på at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017. I øjeblikket er sekretariatet, der skal udarbejde ansøgningen, i en visionsfase, hvor der afholdes en række visionsseminarer. Her udforsker og udvikler nøgleaktører og ressourcepersoner fra Århus og hele regionen en række foreslåede temaers potentiale og rækkevidde. Ét af temaerne, som er blevet lagt frem til diskussion, hedder ' Vision om mangfoldighed og interkulturalitet i byen og kulturen'. Her skrives blandt andet:

“Med en mangfoldig befolkning, et internationalt udsyn m.m. er mangfoldighed et centralt aspekt af kommunens helhedsstrategi med bl.a. en aktiv

‘integrationspolitik’, ‘medborgerskab’ samt engagement i forbindelse med byfornyelse v/ Gellerup / Toveshøj. SWOT analyser fremhæver temaet samt Gellerup som udgangspunkt for en kulturel indsats.”

I årene op til 2017 foreslås det, at der skal ske en udvikling af interkulturelle kompetencer hos kulturinstitutioner og kulturaktører, og der foreslås udviklet en “platform for interkulturalitet”.

Visionspapiret fremhæver, at mangfoldighed har en særlig regional relevans, fordi det er et tværgående tema i regionale udviklingsstrategier, og flere kommuner har interesse i at udvikle en kulturpolitik, der rummer mangfoldighed.

Uddybning af visionen

Det følgende er et uddrag fra visionspapiret:

“Mangfoldighed i forhold til det moderne urbane samfund i Europa er nok det tema i de sidste 20 år, som mest afgørende har sat sit præg på den (kultur)politiske tænkning. Dels i forhold til kulturens udvikling, og dels i forhold til genoprettelse af byer, der er klaustrofobiske og “segregerede” frem for byer, der har bevidst udbredt mangfoldighed.

At mangfoldighed er en europæisk prioritering, kan aflæses af, at 2008 var udnævnt til “The Year of Intercultural Dialogue” af EU. Danmark har underskrevet et FN-charter om netop “kulturelle rettigheder”. I ansøgningen til kulturhovedstadsprojektet skal man desuden beskrive, hvordan man har sikret inddragelse af minoriteter og særlige befolkningsgrupper, og i det hele taget er dette et nøgleemne for Kulturhovedstæder.

Ser man på tidligere kulturhovedstæder, er denne tilgang dominerende i de senere år og naturligvis især i de byer, der selv har en “mangfoldighedsagenda” - bl.a. København 1996, Stockholm 1998, Lille 2004, Ruhr 2010; Istanbul 2010, Marseilles 2013.

I samtlige SWOT-analyser i Århus blev mangfoldighed nævnt som en kvalitet ved byen, men samtidig som noget man fortsat skulle arbejde med, da denne mangfoldighed normalt har svært ved at manifestere sig i det kulturelle og det urbane landskab. Analysen af kulturinstitutioner pegede f.eks. på et behov for nye redskaber for i højere grad at kunne involvere “minoritetsgrupper”.

Mangfoldighed kan fortolkes bredt eller snævert. Begrebet rummer ikke blot det at acceptere forskellighed, men også at udnytte forskellighed. Dels er det et spørgsmål om “tilgængelighed” dvs. at sikre sig at der ikke findes barrierer for deltagelse, dels er det et spørgsmål om “inklusion” og mainstreaming, dels et spørgsmål om at kunne videreudvikle elementer af sin “egen” kultur i en storbykontekst, og endelig er det et spørgsmål om at fremme dialog eller interkulturalitet for at undgå “parallelle samfund”.

I Århus har 14 % af befolkningen indvandrerbaggrund, og denne kendsgerning er et essentielt aspekt af byens mangfoldighed. Der findes et stigende antal internationale studerende på universitetet, og erhvervslivet bygger i stigende grad på international kunnen. Århus Kommune har en fremsynet integrationspolitik, som er blevet rost.

Byen har et “International Community”, der forsøger at skabe kontakter for de erhvervsaktive tilflyttere. Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj har en central plads i dette tema. Det anbefales, at man sigter mod et tæt samarbejde, så Gellerup bliver en betydningsfuld arena for afvikling af 2017-projektet.

Desuden kan 2017-projektet bidrage i forbindelse med udvikling af planerne.”