Tirsdag den 4. marts 2014

Battersea Arts Centre: Områdets unge sikrer teatrets fremtid

Skrevet af: Maj Carboni (foto og tekst)

14. januar 2011


Emneord:

Print

Da Battersea Arts Centre begyndte at publikumsudvikle, sendte de deres hvide, ældre skuespillere fra middelklassen ud for at tiltrække de lokale unge. Kontakten gik skævt, og skuespillerne måtte flygte ud af området. Siden har teatret udviklet flere alternative metoder for at få fat i områdets unge, som de mener skal sikre stedets fremtid som innovativt kunstcenter.


En tolv-årig dreng med strittende afrokrøller tager trapperne op til teatret i tre spring og vælter velkendt ind i foyeren.

“Hvor er der beatboxing i dag?” spørger han forpustet. 
Han er gået lige forbi skiltet i døren, hvor man kan se dagens program: Beatbox Academy, Streetdance, Jiggel Jive, Ungeteater 1, 2 og 3, samt møde for Young Producers – foruden aftenens forestilling. 
Pigen i billetlugen rejser sig for at vise drengen vej og giver ham et klap på skulderen med på vejen. I teatrets café sidder et par veninder med fødderne oppe i sofaen og griner, så den enes laptop hopper faretruende i skødet. Et kærestepar drikker kaffe. En gruppe unge er i gang med at evaluere deres seneste forestilling, som de optrådte med på en festival i Edinburgh.
Den uformelle stemning og de mange forskellige unge mennesker, der hænger ud i den gamle bygning, virker som en helt selvfølgelig del af teatret. Det er dog ikke noget, der er kommet af sig selv. Det er frugten af ledelsens og medarbejdernes hårde arbejde for at tiltrække et nyt publikum.
 
Risiko og eventyr bliver fejret
“Det er de unge mennesker, der er morgendagens kunstnere og publikum. Hvis vi skal lave spændende teater for at tiltrække folk, må vi også have flere stemmer ind. Det er svært at appellere til de unge, hvis vi ikke inkluderer dem i teatret,” forklarer producer på teatret, Liz Moreton. 
Battersea Arts Centre – også kaldet BAC – er kendt i London og rost af anmeldere for sine nyskabende forestillinger. 95 procent af dem er udviklet på teatret – ofte i samarbejde med områdets unge, der giver skuespillere og producere kritik eller selv er med til at sammensætte programmer og udvikle nye ideer og stykker.
“Vi tror på, at teatret er et sted, hvor folk kommer for at mødes og for at opleve hinanden og verden: Et fysisk sted, hvor risiko og eventyr bliver fejret; et sted, der favner mangfoldige kulturelle indflydelser og hybrider for at opfinde fremtidens teater og skabe nye forbindelser mellem folk.” Sådan beskriver BAC sin mission.
 
Det startede med en fiasko
For seks år siden mistede teatret sin støtte fra det offentlige og måtte derfor i gang med en større proces med at finde et nyt publikum for at sikre teatrets overlevelse. 
“Ideen var, at vores publikum skulle afspejle områdets beboere. De fleste af publikum og de ansatte var fra den hvide middelklasse, og det var ikke særligt spændende. Vi tænkte, at vi blev nødt til at inddrage områdets minoritetsgrupper for at gøre teatret mere interessant,” siger Liz Moreton. Battersea Arts Centre ligger i det tidligere rådhus på toppen af vejen Lavender Hill, hvor Londons typiske hvide, romantiske byhuse ligger side om side og vidner om beboere med millioner på bankkontoen. Så snart man drejer rundt om hjørnet, befinder man sig pludselig i et af Europas mest socialt belastede boligområder med slidte betonhuse og en mangfoldig sammensætning af modersmål. 
 
Skuespillerne flygtede
Et af de første projekter, der skulle skabe kontakt til minoriteterne i området, som stort set aldrig kom på teatret, var et samarbejde med politiet, som gav BAC en pose penge til at lave teater med en gruppe unge for at forebygge, at de kom ud i kriminalitet. BAC sendte nogle af deres skuespillere ud i de belastede boligområder for at opsøge de unge og lave teater med dem, men det viste sig ikke at være den rigtige fremgangsmåde.
“Det gik rigtig dårligt,” fortæller Liz Moreton: “Skuespillerne var hvide middelklassemænd fra Cambridge, der skulle arbejde med sorte unge i et halvkriminelt miljø. De unge ville ikke sige deres navne, fordi de troede, at skuespillerne kom fra politiet. Til sidst optrappede situationen sig, så skuespillerne følte sig truede og endte med at flygte ud af området i al hast.”
 
Beatbox som icebreaker
Den første fiasko afskrækkede dog ikke BAC fra at prøve igen. De indledte et samarbejde med den prisvindende beatboxer Shlomo, der startede The Beatbox Academy og tog ud på lokale skoler og ungdomsklubber for at fange de unges interesse. Dét virkede, og nu er The Beatbox Academy en fast del af BACs tilbud til unge, der både lærer teknikken i beatboxing og får mulighed for at optræde.
“Når de, der underviser, selv er unge og cool, tiltrækker det andre unge. Beatbox egner sig rigtig godt til unge med et andet modersmål, fordi man ikke har behov for at skulle tale flydende engelsk.”
Liz Moretons talestrøm bliver afbrudt af en gruppe unge mellem 12 og 14 år, der kommer råbende og fnisende ind ad døren, som var det første dag i skole efter sommerferien. De kaster sig over en kasse med musikinstrumenter, som de larmende afprøver, inden de bliver kaldt sammen af en af teatrets skuespillere. Det er den yngste gruppe af BACs i alt tre teatergrupper, der øver en gang om ugen. 
På grund af succesen med Beatbox akademiet er BACs ud-af-huset-arbejde blevet udvidet, så instruktører og skuespillere hvert år arbejder med mere end 800 skoleelever i forskellige teaterprojekter på skoler og i fritidsklubber.
 
Drop-in sessions
Næste skridt i BACs publikumsudvikling – efter kontakten til en gruppe unge i deres lokalmiljø – var at få dem ind på teatret. Udover beatboxing er det gennem det opsøgende arbejde i området lykkedes at tiltrække unge til tre teatergrupper, dans og forskellige andre aktiviteter på teatret. BAC har lagt mange af aktiviteterne på den samme ugedag, så de unge har mulighed for at mødes på tværs af grupperne og skabe et socialt fællesskab. I starten kunne de unge melde sig på ti-ugers kurser, men der var et stort frafald på holdene.“Det viste sig, at vi ekskluderede folk ved at kræve, at de skulle binde sig til ti uger og komme til tiden. For mange af de unge var det svært at komme hver gang, og så blev de væk,” forklarer Liz. 
Derfor er holdene lavet om til ‘drop-in-sessions’, så de unge kan komme, når de kan. Det har betydet, at der nu dukker langt flere op. Holdene arbejder med professionelle skuespillere, dansere, beatboxere og producere og laver selv stykker, som vises på teatret. De unge bliver også inviteret til gratis forestillinger, hvor de bagefter kan komme med deres kritik eller nye ideer til skuespillere og instruktører, som bliver inddraget i udviklingen af stykkerne.
 
Gratis drinks til forældrene
Ideen er, at inspirationen fra de unge skal gøre forestillinger mere interessante for et bredt publikum, samtidig med at de unges deltagelse i teatret tiltrækker deres venner og familie til forestillinger, så publikummet derigennem bliver mere mangfoldigt og bæredygtigt. 
“Når de unge selv optræder her, inviterer de deres familie og venner, og på den måde kommer der flere unge mennesker ind i teatret. Når de først er inde, sørger vi for at invitere dem til gratis forestillinger, der falder sammen med, at der er ungdomsteater, så de måske også selv får lyst til at starte,” siger Liz Moreton. 
BAC har også fundet ud af, at det er vigtigt at tage sig af de unges forældre.
“Før oplevede vi, at de unge stoppede med at komme, fordi deres forældre ikke ville have, at deres børn var ude om aftenen, eller fordi de troede, at alt med musik og hip-hop ville have dårlig indflydelse på dem,” siger Moreton. Derfor inviterede BAC forældrene til gratis drinks på teatret, hvor de kunne introducere sig selv for forældrene og mane nogle af fordommene i jorden. Hvis der er billetter tilbage til en forestilling, sørger de også for at tilbyde dem til familierne, så de forhåbentlig bliver så tiltrukket af teatret, at de selv vil købe billetter en anden gang.
“Den bedste måde at få publikum ind i teatret på, er ved at møde dem ansigt til ansigt og få reklame for stedet fra mund til mund,” 

 
 
 

Spørgeskema til publikum


Inden publikum går ud af BACs dør, bliver de bedt om at udfylde et spørgeskema, hvor de kan afkrydse forskellige muligheder. Her skal de svare på:
 
Har du set en forestilling på BAC før?
 
Hvor mange over de seneste to år?
 
Hvad fik dig til at komme til denne forestilling?
 
Hvilke andre kulturelle aktiviteter har du deltaget i i de sidste to år?
 
Hvordan oplevede du aftenens forestilling?
 
Hvilke typer af forestillinger eller aktiviteter ville du gerne have i baren bagefter og hvordan skal vi få dig til at komme til dem?
 
Hvad er dit postnummer?
 
Hvor gammel er du?
 
Hvordan vil du beskrive din etniske baggrund? (16 valgmuligheder)




Tre pointer: 

 
1. Hvis man vil lave interessant og nyskabende kunst, må man inddrage en mangfoldighed af unge mennesker i alle led af produktionen. Det er dem, der er fremtidens kunstnere og publikum.
 
2. For at tiltrække et mangfoldigt publikum, må man som kulturinstitution give noget af magten og kontrollen fra sig og lade de unge stå for program, PR og udførsel. Det kan til gengæld tiltrække en helt ny publikumsgruppe, som institutionen aldrig ville kunne nå alene.
 
3. Kulturinstitutionen skal være et socialt samlingssted i stedet for at være et højtideligt sted, hvor den gruppe mennesker, som man vil tiltrække, ikke føler sig tilpas.


 
 
 

“Den bedste måde at få publikum ind i teatret på er ved at møde dem ansigt til ansigt og få reklame for stedet til at gå fra mund til mund.” 

Liz Moreton, producer


 
 
 

Træner unge til topposter i kulturlivet

 

Battersea Arts Centre vil gøre op med, at alle kritikere, producere og direktører på den engelske kulturscene er hvide mænd. Hvis man vil have et mangfoldigt publikum, må der være mangfoldighed blandt de ansatte i branchen – på alle niveauer.
 
Naharé Pryce på 24 år bevæger sine lange brune fingre med lyseblå neglelak kunstfærdigt i luften, mens hun forklarer to kollegaer om sin nye idé til en forestilling. De er alle tre en del af projektet Young Producers på Battersea Arts Centre, der skal være med til at uddanne dem til topposter inden for kulturlivet.
“Det er en stor mulighed for mig at få lov til at arbejde med min passion og få opfyldt min drøm om at designe mine egne shows engang,” fortæller Naharé. Hun er en af de unge, der blev inddraget i teatret gennem dets arbejde i de sociale boligområder i nærheden. I nogle år har hun været en del af teatertruppen og blev så spurgt, om hun ville være med i Young Producers, som BAC har sammensat ud fra unge på teatret, som de kunne se et særligt potentiale i. De får undervisning i produktion af forestillinger, marketing, presse og økonomistyring. De praktiske færdigheder bruger de til at stå for konkrete forestillinger og arrangementer på teatret.
“Det er en stor hjælp i forhold til at få en karriere i kulturverdenen. Jeg får lov til at arbejde med professionelle folk og får forskellige kontakter i branchen. Det er altafgørende. Uden det ville det være svært at komme nogen vegne,” siger Naharé.
 
“Vi laver aldrig mere en folder”
Den første opgave for Young Producers var at skabe en festival for unge mennesker på teatret. De unge gav hinanden opgaver, som de skulle stå for. Én kendte måske et godt band, mens en anden kendte en digter eller dj, som de arrangerede forestillinger med.
“De unge producere har mere viden om, hvad andre unge interesserer sig for, og hvilke bands de hører, end vi har. De hjalp os med at sætte vores program sammen og skaffe de bands, som de unge ville høre. Derudover sørgede de for, at der kom en masse teenagere, som vi ikke ellers havde kunnet få fat i, hvis vi havde trykt et hav af flyers eller lignende. Det eneste, som vi skulle gøre, var at give dem muligheden og hjælpe dem,” siger Liz Moreton. 
Festivalen blev en stor succes med masser af nye publikummer, som aldrig havde været på teatret før, men fik en stor oplevelse.
“Hele huset summede af aktivitet. Der var en fantastisk atmosfære. Der var digtere, dansere, beatboxere og bands, der optrådte samme aften. Det gav også et bredt udvalg af publikum, fordi nogen kom for at se beatboxing, mens andre kom for at opleve et af bandsene,” siger Liz Moreton. 
 
Med på prestigefyldt festival
For nylig fik medlemmerne af Young Producers til opgave at lave materiale til en berømt teaterfestival i Edinburgh, hvor nye talenter promoveres. Normalt er det primært hvide unge med en solid pengepung og opbakning hjemmefra, der kommer, fordi det er dyrt at deltage. I år fik den mere mangfoldige gruppe unge altså også chancen for at vise, hvad de duer til. 
“Vi er alle så forskellige, at der kommer en masse nye og skæve ideer, når vi arbejder sammen. Noget af det, vi opførte, var mine forslag, og der blev lagt mærke til os. Det var en fantastisk følelse. Vi arbejdede hårdt for det, så det var dejligt at få en god respons,” fortæller Naharé Pryce.
 
Unge kritikere
BAC har også stået bag et projekt, som kaldes Unge kritikere, hvor de samlede en gruppe unge mellem 12 og 15 år, som deltog i en otte uger lang workshop, hvor de blandt andet lavede en blog for avisen The Guardian. De så forskellige shows og skrev anmeldelser på deres website. De bedste blev trykt i avisen. En af de unge har efterfølgende fået job for The Guardian som anmelder.
 

Centrale anbefalinger fra kunstcenteret

 
Sørg for at medarbejderstaben er mangfoldig. Hvis man i sit publikum ønsker at tiltrække folk med minoritetsbaggrund, må de være repræsenteret på alle planer i organisationen – både på gulvet og i ledelsen.
Find nogle nøglepersoner med gode kontakter i nærområdet, som kan være med til at tiltrække folk til teatret, og sørg for at nurse dem så meget som muligt.
Overvej at differentiere billetpriserne, så de velstillede betaler mere og dem med få penge får billigere og til tider gratis billetter.
Lav målrettede aktiviteter, der kan lokke de unge ind på teatret og udvikle deres kompetencer.
Giv de unge muligheder og lad dem vide, at de kan blive en del af teatret.
Lad institutionen være med til at kvalificere en mangfoldig del af ungdommen til at bestride lederstillinger i kulturlivet.
Sørg for at have en uformel atmosfære, hvor folk har lyst til at hænge ud. Der kan for eksempel være en café.
Gør børn og unge interesserede i teater allerede i skolealderen ved at lave forestillinger og workshops med lokale skoler og ungdomsgrupper.
Sørg for at bruge rollemodeller, som de unge kan identificere sig med og synes er seje.
  
www.bac.org.uk 
 
 
 
 

“Jeg startede med at komme på teatret, fordi jeg havde en veninde, der gik til teaterøvelser. I starten var jeg meget genert, men så blev jeg mere stolt end bange, fordi instruktøren var fantastisk, og man fik skubbet sig selv udover rampen. Nu drømmer jeg om at være producer på mine egne shows,” 

Naharé Pryce, 24 år, Young Producers

 
 
 
“De unge hjælper os med at skabe forestillinger og arrangementer, der tiltrækker et nyt publikum, og vi hjælper dem med at få et job i kultur-branchen,” 
Liz Moreton, producer, Battersea Arts Centre
 

 

 

 
Café 
Der er oprettet en café i huset, hvor man kan få billig mad og drikke. Den tiltrækker i sig selv folk fra området, der mødes til frokost eller til en drink om aftenen. Selve bygningen kan virke lidt som en barriere, fordi den er et tidligere rådhus, som fremstår formelt med søjler og trapper. Derfor arbejder folkene bag BAC på at gøre stedet så uformelt som muligt – både i renoveringen af det gamle hus, sammensætningen af det personale, som arbejder der, og ved at indrette en café med sofaer og gamle møbler, hvor man kan købe en billig frokost om dagen, en kop kaffe og hjemmebagt kage inden aftenens forestilling eller hænge ud til en drink senere på aftenen.
 
 

“Når de unge selv optræder her, inviterer de deres familie og venner, og på den måde kommer der flere unge mennesker ind i teatret. Når de først er inde, sørger vi for at invitere dem til gratis forestillinger, der falder sammen med, at der er ungdomsteater, så de måske også selv får lyst til at starte.”

Liz Moreton, producer 


 

 

Denne artikel er en del af CKIs anden inspirationsbog, der hedder ‘Publikum og interkultur – inspiration til kunst- og kulturlivet’. Den består af interviews og reportager fra kulturinstitutioner i England, Holland og Danmark, som arbejder målrettet og strategisk med publikumsudvikling.

Bogen udkom den 26. januar 2011 og blev lanceret i Det Danske Filminstitut i København ved et arrangement i forbindelse med konferencen 'Kunsten at skifte scene'.

 
 
 
 
 
Publikum og interkultur

 

 

Del 1 | Indledning

 

 

Introduktion | Mik Aidt : Nye vilkår for kulturlivet  


Frankrig | Georgio Pauen : Et spørgsmål om overlevelse  

 
 

 

Del 2 | Metoder og inspiration

 

 

Holland | Rotterdam Uitburo : Fremtidens publikumsudvikling  

 

Storbritannien | Southbank Centre :  

    Marketingsdirektør: Mangfoldighed er en god forretning

    Talentopdyrkning tiltrækker nyt publikum

 

Storbritannien | Tate Britain :  Da Union Jack blev udskiftet med Union Black  

 

Holland | Anne Frank Hus og Museum : Fra nationalkultur til kulturarv for alle  

 

Holland | Podium Mozaiek : Globalisering er alle steder  

 

Storbritannien | Battersea Arts Centre :  

    Områdets unge skal sikre teatrets fremtid

    Træner unge til topposter i kulturlivet

 

Holland | Bijlmerpark Teater : Kunsten at kende sit publikum  

 

Danmark | Egnsteatre : En ægte relation til publikum er første skridt  

 

Holland | Bijlmerpark Teater : 
    Man opnår ikke noget ved at gøre det samme igen og igen  

 

Holland | Rotterdam Festivalerne : Festivalen som publikumsfornyer  

 

Danmark | Kunsthallen Nikolaj : Hvis ikke Mohammed kommer til kunsthallen...  

 

 

 

Del 3 | Fra idé til handling

 

 

Danmark | Anne Boukris : Kom i gang  

 

Publikumsudvikling og interkultur | Quickguide