Det står at læse i Regeringens nye 47-siders 'Handlingsplan om etnisk ligebehandling og respekt for den enkelte'. Men hvordan dette vil komme til at berøre de offentlige kulturinstitutioner, kommer planen ikke ind på. Institut for Menneskerettigheder roser planen, men efterlyser støtten til det civilsamfund, der skal tale minoriteternes sag.
Regeringen offentliggjorde den 5. juli 2010 en 'Handlingsplan om etnisk ligebehandling og respekt for den enkelte', som følger op en tidligere handlingsplan til fremme af ligebehandling og mangfoldighed og til bekæmpelse af racisme fra 2003.
Regeringen beskriver her, at den ønsker at sætte fokus på “nogle af de for integrationen væsentligste områder”, hvoraf ét af disse områder udpeges til at være kulturlivet:
“Der skal i et ligebehandlingsperspektiv rettes fokus på nogle af de for integrationen væsentligste områder – uddannelse, arbejde, bolig og kultur- og fritidslivet. På alle disse områder er der foreslået initiativer til fremme af ligebehandling uanset etnisk oprindelse.”
21 initiativer
Handlingsplanen lister 21 forslag op til konkrete initiativer, som Regeringen ønsker at sætte prioritere. Herunder at der skal gøres en indsats mod diskrimination i kulturlivet. Men i forhold til hvordan statens kulturinstitutioner forventes at agere på dette felt, er det svært at få øje på nogen konkrete initiativer. Bortset fra Initiativ nr 19, som bredt handler om, at byerne skal blive bedre til at 'håndtere mangfoldighed':
“Det er i de offentlige rum i byerne, at mange forskellige kulturer mødes, og hvor kendskabet til mennesker med andre baggrunde udbredes. Det er dog samtidig en udfordring for byerne, hvordan denne mangfoldighed kan håndteres.”
Initiativ 19: Håndtering af mangfoldighed i byerne
“Der afsættes midler til gennem indsamling og formidling af gode eksempler at sætte fokus på, hvordan byerne kan håndtere mangfoldighed og forskellighed. Formålet er blandt andet at sprede gode erfaringer for at skabe sammenhæng mellem de udsatte boligområder og den øvrige by samt hvordan byens muligheder kan bruges til at skabe netværk og gensidig forståelse. Der kan desuden sættes fokus på at sprede erfaringer, herunder internationale erfaringer, om, hvordan indvandringen kan håndteres i en bymæssig sammenhæng.”
Henviser til ‘Kultur for alle’ strategien
I et afsnit med overskriften “Inddragelse af nye brugergrupper i kulturlivet” skriver Regeringen:
“Det er en kulturpolitisk målsætning, at der skal være lige adgang til kulturen for alle. En af de barrierer, der står i vejen for målsætningen om kultur for alle er, at nogle borgere ikke føler, at kunsten og kulturen er relevant i deres liv og derfor vælger ikke at benytte sig af de kulturelle tilbud. Der skal derfor være fokus på, at kulturinstitutionerne i højere grad inviterer både kultur-brugere og ikke-brugere ind som medspillere i kulturformidlingen og kulturtilbuddene.
På den baggrund har kulturministeren lanceret strategien ’Kultur for alle’, som har til formål at få flere, herunder også nydanskere, til i langt højere grad end i dag at udnytte de kunst- og kulturtilbud, som det danske samfund kan give. Strategien skal bidrage til fællesskab og sammenhængskraft i samfundet. Strategien skal forbedre kendskabet til den danske kultur og kulturarv, hvilket giver medejerskab til samfundets institutioner og værdier. Kunsten og kulturen kan således være med til at kitte samfundet sammen. Strategien vil blive fulgt op af en række konkrete initiativer. Mange af disse initiativer vil strække sig hen over 2010.”
(Side 29, afsnit 6.4)
Hvad disse konkrete initiativer fra ‘Kultur for alle’ strategien mere præcist går ud på, nævnes dog ikke i denne handlingsplan.
To eksempler på publikumsudvikling nævnes
Handlingsplanen nævner desuden at “Der er gennem årene gennemført adskillige initiativer, der fremmer deltagelsen i kulturlivet af nye brugergrupper. For eksempel har C:NTACT Integration og Uddannelse på Betty Nansen Teateret gennem en årrække fungeret som en eksperimentalscene for unge amatørskuespillere.
Også på Københavns Bymuseum arbejder man aktivt med medinddragelse af nye brugergrupper i museets udstillinger. Museet er aktuelt involveret i et bydelsprojekt på Nørrebro. Her er formålet at berige formidlingen af kulturarven gennem borger- og brugergenereret indhold, og at borgere, der kan have oplevet sig som marginaliserede eller uden for, får mulighed for at se sig selv som værdifulde, anerkendte og inkluderede ved, at deres historier, standpunkter, fortolkninger og kompetencer præsenteres som en del af hovedstadens fælles kulturarv.”
Tværministerielt samarbejde
Den nye handlingsplan bygger på forslag fra en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Integrationsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministeriet, Justitsministeriet, Kulturministeriet, Finansministeriet, Socialministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Klima- og Energiministeriet (Ligestillingsafdelingen).
Læs handlingsplanen [PDF]
I EN PRESSEMEDDELELSE DEN 30. AUGUST 2010 SKRIVER INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER:
“Institut for Menneskerettigheder (IMR) har gransket regeringens målsætninger. Og reaktionen fra menneskerettighedsinstituttet er overvejende positiv.
- Der lægges op til en række vigtige initiativer for at øge bevidstheden om diskrimination, dokumentere omfang og former for diskrimination og ikke mindst for at øge og forbedre rådgivning og bistand til ofrene for diskrimination, fastslår afdelingsleder og ligebehandlingsekspert hos Institut for Menneskerettigheder, Susanne Nour.
Alligevel ærgrer hun sig over, at der ikke er lagt op til en styrkelse af civilsamfundet, det vil sige de ngo’er (ikke-statslige organisationer), der arbejder for etniske minoriteters rettigheder og repræsenterer forskellige stemmer og synspunkter blandt etniske minoriteter i Danmark.
- Der er ikke lagt op til at styrke de danske ngo’er på området, og det er ærgerligt. Det er jo væsentligt, at vi i Danmark har stærke interesseorganisationer, der repræsenterer forskellige gruppers interesser og synspunkter. Det er et væsentligt element i et demokrati, og netop de etniske minoriteter har i dag få og relativt svag repræsentation gennem deres organisationer, siger Susanne Nour.
Hun henviser til handicapområdet, hvor der findes et stærkt og velorganiseret ngo-netværk.
- Gjorde det samme sig gældende på det etniske område, ville det styrke demokratiet, det inkluderende samfund og arbejdet for etnisk ligebehandling i det hele taget, tilføjer hun.
Savner bredde
Regeringen lægger i handlingsplanen også særlig vægt på bekæmpelse af antisemitisme, hvilket Susanne Nour først og fremmest roser.
- Det er et vigtigt fokus, fordi der desværre er tegn på, at unge i stigende grad taler nedsættende om fx det at have en jødisk baggrund, og der er muslimske grupperinger, der ytrer sig på en helt uacceptabel måde om jøder. Man må bare ikke samtidig miste blikket for udviklingen af anti-islamisme, der faktisk er et større problem, siger hun og fortsætter:
- Anti-semitisme og anti-islamisme er beslægtede problemer. De handler begge om modstand mod og mistænkeliggørelse af en hel trosretning og befolkningsgruppe. Det er vigtigt at have et mere bredt fokus på bekæmpelse af disse fænomener og undgå at fokusere for snævert på en enkelt dimension. Denne bredde kan man godt savne i handlingsplanen, slutter hun.”
FAKTA
Institut for Menneskerettigheder er nationalt ligebehandlingsorgan bl.a. i forhold til etnicitet og race. Det vil sige, instituttet skal bidrage til at fremme ligebehandling og rådgive og bistå ofre for diskrimination.
Det sker bl.a. gennem samarbejde med ngo’er og rådgivningsnetværk rundt i landet for at styrke rådgivningen til personer, der mener at have oplevet diskrimination.

INTEGRATIONSMINISTERIETS PRESSEMEDDELELSE OM HANDLINGSPLANEN:
Regeringen offentliggør i dag 'Handlingsplan om etnisk ligebehandling og respekt for den enkelte'. Med handlingsplanen igangsættes flere nye initiativer, der bl.a. skal give plads til forskellighed og udbrede kendskabet til og respekten for grundlæggende demokratiske værdier og rettigheder i det danske samfund. Handlingsplanen er desuden første led i en række initiativer, der skal sætte fokus på, at mangfoldighed på arbejdsmarkedet kan skabe grundlag for vækst.
Handlingsplanen, der bl.a. har til formål at bekæmpe forskelsbehandling på baggrund af etnisk oprindelse og fremme mangfoldighed og lige muligheder, indeholder 21 konkrete initiativer inden for seks indsatsområder:
Læs handlingsplanen [PDF]