Onsdag den 5. marts 2014

ARTreach: Hvis ikke Mohammed kommer til kunsthallen...

Skrevet af: Maj Carboni

14. januar 2011


Emneord:

Print

… må kunsthallen komme til Mohammed. Nogenlunde sådan lyder argumentet bag Kunsthallen Nikolajs nye projekt ArtReach, der involverer unge i at skabe kunstværker i deres lokalområde. Formålet er at give en kunstoplevelse til en gruppe mennesker, der ikke normalt ville sætte deres gummisko på et udstillingssted.


“For nogen kan et billede på en væg virke uvedkommende, men når kunsten rammer os, kan den virkelig berøre os dybt som mennesker, fordi den går ind på andre frekvenser og når ind under huden på os. Det er den oplevelse, som vi gerne vil formidle til et publikum, der normalt ikke stifter bekendtskab med samtidskunst,” fortæller Solveig Thorborg, der er koordinator på ArtReach. 

Kunstværker i tre lokalområder i København skal laves af unge fra området i samarbejde med professionelle kunstnere og de stedlige kulturhuse og biblioteker. Ingen ved endnu, hvad det konkret kommer til at munde ud i. Det bliver op til de unge og de udvalgte kunstnere, der har stor erfaring med at skabe såkaldt relationel samtidskunst i samarbejde med unge mennesker.
“Man kan ikke bare lave brugerinddragelse og forvente, at brugerne kommer til dig. Nogle gange er man nødt til at komme ud til folk og engagere sig i deres hverdag, hvis man vil have dem til at engagere sig i ens projekt,” siger Andreas Brøgger, der er en af tre kuratorer på ArtReach.
 
Rokker ved kunstbegrebet
Kunsthallen Nikolaj føler et ansvar for at nå ud til et bredere publikum end dem, der kommer i den tidligere kirke i København for at se på kunst, og derfor er ArtReach blevet iværksat som et forsøg. 
“Det er en undersøgelse af, hvad der sker, når man rokker ved kunstbegrebet,” fortæller koordinator Solveig Thorborg:
“Når de unge får mulighed for at gå ind i kunstneriske processer, vil det forhåbentlig ændre på forestillingen om kunst som noget fjernt på et museum, som man skal se i pænt tøj og en højtidelig atmosfære. En af de ting, som kunst kan, er at tale dybt ind i folk, så man bliver berørt at det. Men det er jo ikke sikkert, at man kan føle det, hvis man er blokeret af at være på et museum.”
Kuratorerne i Nikolaj håber også, at projektet vil rokke ved deres eget kunstbegreb. “De unge er fremtidens kunstinteresserede. Derfor er det vigtigt at komme i dialog med den gruppe, så vi kan finde ud af, hvad der rører sig i dem. Hvad drømmer de om, hvad føler de og hvad ønsker de at udtrykke?,” siger Andreas Brøgger. 
Den erkendelse håber han og de andre kuratorer at kunne tage med sig næste gang, de skal sætte en udstilling sammen.
“Vi er ikke interesserede i at lave udstillinger for meget få mennesker, men vil gerne have, at det er relevant for så mange som muligt. I forhold til de her unge, har vi nogle hvide pletter – eller rettere: sorte pletter – på landkortet. Hvorfor kommer de ikke? Og hvad skal der til, for at de synes, at det, vi laver er relevant og spændende for dem?” spørger Andreas.
 
Reklame for kunsten
Kunsthallen Nikolajs kuratorer håber, at ArtReach-projektet kan være dén brik i de unges verden, der gør, at de bedre kan identificere sig med samtidskunst og begynder at få øjnene op for, hvad de kan bruge kunsthallen til.
“Når Coca-Cola udskriver en konkurrence, er der masser af unge, der vil være med. Men når vi som kulturinstitution gør det samme, er der stort set ingen deltagere, selvom man kan vinde en iPod, ligesom hos Coca Cola. Det undrer mig, at de unge vil engagere sig i et upersonligt, internationalt firma, der vil sælge et produkt, men ikke i en kunstinstitution, der kan tilbyde dem så meget mere. Problemet er, at de unge ikke identificerer sig med kunst og museer. Det er ikke en del af deres hverdag og har ikke et brand, der er tilknyttet deres værdier. Det kunne være interessant, hvis det her projekt kunne lægge den brik, som ikke findes i de unges mentale puslespil, så de kan se sig selv som en del af museet – se, at de også har en plads her,” siger Andreas Brøgger.
 
Ikke fokus på etnicitet
Det har ikke været udgangspunktet for ArtReach, at der er en bestemt type unge mennesker, som projektet skal inddrage – udover at de ikke normalt er kunstbrugere. Det er dog ikke et tilfælde, at de tre steder, hvor kunstprojekterne skal foregå, er i områder, der er præget af kulturel mangfoldighed.
“Selvfølgelig vil vi gerne bidrage til at løse den udfordring at kun få med en anden baggrund end en klassisk dansk middelklassekultur bruger kunstinstitutioner. Men det er bestemt ikke et krav, at man skal have en minoritetsbaggrund for at være med. Vi passer meget på ikke at sætte folk i kasser,” fortæller Solveig Thorborg: 
“Det er vigtigt, at kunstnerne er sensitive i mødet med de unge. For nogle er det at have en minoritetsbaggrund en stor del af deres bevidsthed, som de ønsker at pointere, mens der er andre, der slet ikke tænker det ind, eller ikke ønsker at gøre det. Det er ikke det ‘etniske’, der er omdrejningspunktet for ArtReach, men de unge som aktive fortolkere og medspillere i en kunstnerisk proces, som forhåbentlig åbner for nye perspektiver på kunsten og tilværelsen.”
 
Kunst – eller et socialt projekt?
“Nogle spørger, om ArtReach nu er kunst eller et socialt projekt. Det, der adskiller ArtReach fra et socialt projekt, er, at de professionelle kunstnere har en faglighed og en kunstnerisk integritet. Derudover kræver projektet af kunstnerne, at de har gode sociale kompetencer for at kunne engagere og samarbejde med de unge,” siger Solveig Thorborg, koordinator på ArtReach.
“ArtReach er også en måde at få synliggjort Kunsthallen Nikolaj på, og det, vi står for. Vi vil vise, at vi kan bruges til noget – også af dem, der normalt ikke bruger os,” tilføjer kurator Andreas Brøgger:
“Mange kunst og kulturinstitutioner har en tendens til at fremstå som en autoritet, som man nærmest skal føle ærefrygt for at træde ind i. For nogle er det en del af kunstoplevelsen, mens det for andre betyder, at de ikke føler sig godt tilpas. Med ArtReach møder vi de unge på deres hjemmebane og håber, at det giver dem både selvtillid og lyst til senere at komme i Kunsthallen Nikolaj og på andre udstillingssteder.”
 
 
 
 

Om ArtReach 

 
Formålet med ArtReach er at nå ud til unge, som ikke normalt stifter bekendtskab med samtidskunst. ArtReach vil give dem oplevelse af, at kunsten kan spille en rolle i den enkeltes tilværelse og være en vigtig fælles ressource. 
Samtidig skal projektet også inspirere Kunsthallen Nikolaj til at indtænke den nye målgruppes ønsker og ideer, når der skal forberedes nye udstillinger.
Projektet foregår i tre bydele af København: Amager, Nørrebro og Vesterbro – med omdrejningspunkt i de lokale netop sammenlagte kulturhuse og biblioteker. 
Nikolaj arbejder sammen med lokalt og socialt engagerede kunstnere, der har stor erfaring med netop disse lokalområder: Kenneth Balfelt og Morten Bencke samt kunstnergrupperne YNKB og Parfyme. 
Projektet udforsker de unges opfattelse af deres egen bydel og afprøver konkret, hvorvidt deres ideer og visioner for området, kan understøttes af kunstneriske processer og styrke lokale sociale, personlige og kulturelle forhold. 
ArtReach er projekteret og kurateret af Kunsthallen Nikolaj og finansieret af Statens Kunstråd. Der samarbejdes med Salaam Film & Dialog om projektets konkrete udfoldelse. Projektet løber i perioden fra april 2010 til december 2011. 
 
 
 
 
 
 
 
Relationel og socialt engageret kunst 
 
er betegnelsen for den kunstgenre, der af Nicolas Bourriaud i 1990erne blev defineret som ‘relationel æstetik’. Kunstneren engagerer sig i sociale rum og inddrager beskuerne i de kunstnerisk skabende processer. Inden for samtidskunsten har forskellige kunstnere på den danske og internationale kunstscene arbejdet videre med denne form for kunst.
 
 
Netværk af outreach aktører
 
Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi varetager Kulturministeriets program Reach Out, hvor omdrejningspunktet er brugerinddragelse og innovation i kulturens verden. CKO har en pulje, hvor man kan søge om projektstøtte, arrangerer seminarer og har samlet et netværk af kulturaktører, der ønsker at arbejde med ideen om at ‘række ud’ af institutionen. 
  
Læs mere på www.cko.dk  
 
 
 
 
 

Tre pointer:

1. Hvis man vil nå ud til et nyt publikum, kan det være nødvendigt at flytte kunsten ud i dets lokalområde.
 
2. Det er bedre at definere en målgruppe som ‘unge, der ikke normalt er kunstbrugere’ end ‘etniske minoriteter’, for ikke at sætte folk ind i forudbestemte kasser, der fastlåser. 
 
3. Det er en fordel, hvis uddannelsesafdelingen og kuratorerne fra starten samarbejder om at sætte nye kunstprojekter i gang.
 


Outreach studietur til England

 
ArtReach koordinator Solveig Thorborg og projektleder Hilde Østergaard rejste i juni 2010 en uge til Storbritannien for at møde medarbejdere og kunstnere tilknyttet syv forskellige kunstinstitutioner, der alle arbejder med outreach-kunstprojekter. Her er et udpluk af de erfaringer, som de tog med sig hjem til Kunsthallen Nikolaj.
 
Outreach er engelsk for at ‘række ud’ og er i kunstverdenen blevet til et begreb, der står for, at kulturinstitutioner rækker ud til de befolkningsgrupper, der normalt ikke bruger institutionerne.
Engelske og skotske kunstinstitutioner har i flere år iværksat outreach-projekter sammen med så forskellige grupper i samfundet som blandt andre somaliske indvandrerkvinder, ansatte i Londons financial district, fængselsindsatte og prostituerede.
“Det var inspirerende at se, hvordan for eksempel Tate Liverpool arbejder med de unge som kuratorer og var optaget af at få ubemidlede unge, der ikke var i uddannelsesforløb, ind som praktikanter på museet. Det kunne være interessant at bruge de unge, som vi kommer til at arbejde sammen med, som omvisere for deres egen omgangskreds eller på anden måde inddrage dem i kunsthallen, så det ikke bare bliver et hit and run-projekt,” fortæller Solveig Thorborg:
“En af de ting, som vi tog med os fra studieturen var, hvordan flere af kulturinstitutionerne fra starten af samarbejder på tværs af kuratorer og uddannelsesafdeling. Herhjemme kan der være en tendens til, at det er kuratorerne, der sammensætter en udstilling, og så kommer uddannelsesafdelingen ind bagefter og skal formidle det, som allerede er færdigt. Jeg tror, at det er en force at tænke formidling og kuratering sammen helt fra starten. Det har vi også gjort i ArtReach projektet.”
 
Ønske om at udforske
“At skelne mellem kunst og socialarbejde i stedspecifik relationel kunst syntes ikke at være en vigtig overvejelse for nogen af de syv kunstinstitutioner, som vi besøgte. De havde ikke det store behov for at skelne og trække definitive grænser på dette punkt. De udtrykte til gengæld et ønske om at udforske noget, der virkelig virker, såvel kunstnerisk som socialt.
Det fremgik tydeligt alle de besøgte steder, at en kunstinstitution med respekt for sig selv tænker i kontekstrelationer, i direkte bruger- og publikumsinvolvering, i lokale partnerskaber, og i samspil med lokalbefolkningen.
Over én kam nævnte vores værter partnerskaberne og kontekstbevidstheden forstået som ‘svar på et behov som nogen i omgivelserne og nærmiljøet har’, som de vigtigste elementer i outreach-kunstprojekterne. Det deltagende publikum findes ud fra en miljø- og kontekstbevidsthed, og de kunstneriske opgaver og udviklingen af de relationelle værker vokser ud af denne deltagende gruppes og partnerskabernes ønsker og behov.
En tendens, som vi stødte på, var, at institutionerne etablerer mindre enheder i de lokalområder, de arbejder i, hvis disse ligger langt fra deres oprindelige fysiske centrum.”
 
En længere rapport fra studieturen kan læses på cki.dk
 
 
 
 

Centrale outreach anbefalinger

 
På Glasgows Gallery of Modern Art, GoMa, opstillede Katie Bruce, som arbejder med galleriets Open Museum projekt, 10 ‘bud’ og pointer fra hendes erfaringer med outreach-arbejdet, som Solveig Thorborg har skrevet ned:
 
Kommunikation – der er tit hurtige ændringer, og det er vigtigt at alle bliver orienteret
 
 
Sprogbrug – der kan være stor forskel på, hvordan man bruger ord og termer i projektet, da de samarbejdende parter kommer fra vidt forskellige grupper og institutioner
 
 
Stemmer de kunstneriske intentioner overens med de lokale medaktørers forventninger og muligheder?
 
 
Forsøg at have luft i budgettet til inddragelse af en (kunstnerisk) profil eller kompetence, som projektet pludselig kan have brug for
 
 
Hvis der arbejdes med svære temaer eller særligt udfordrede grupper, skal der være professionel back-up at hente, for eksempel socialpædagoger, psykologer, og andre.
 
  
Formidling og præsentation – stemmer den kunstneriske idé overens med enkeltindividernes ønske? Det kan for eksempel være, at der er planlagt en fælles udstilling, men ønsker den enkelte deltager at han/hendes del af værket udstilles?
 
 
Pressen – vær opmærksom på hvad presse involverer og betyder for hver enkelt person/gruppe i projektet.
 
 
Sørg for, at alle involverede institutioner og organisationer er klar over deres roller og opgaver. Dette gælder også staben i den enkelte institution.
 
 
Copyright: Hvem ejer værkerne?
 
 
Det er vigtigt at tale om, hvad afslutningen af projektet vil betyde for samtlige medaktører, så der ikke opstår en oplevelse af ‘at være blevet brugt og smidt væk’, eller en unødvendig følelse af tomhed og forladthed efter projektets afslutning.
 
 
 

“Hver dag er vi vidner til, hvordan kunst kan ændre liv. Det ansporer os til at sikre, at vi inddrager så mange befolkningsgrupper som muligt, så de får muligheden for at få et varigt forhold til alt det, som et rigt kulturliv kan tilbyde.”

Jude Kelly, kunstnerisk direktør, Southbank Centre i London



 
 

Denne artikel er en del af CKIs anden inspirationsbog, der hedder ‘Publikum og interkultur – inspiration til kunst- og kulturlivet’. Den består af interviews og reportager fra kulturinstitutioner i England, Holland og Danmark, som arbejder målrettet og strategisk med publikumsudvikling.

Bogen udkom den 26. januar 2011 og blev lanceret i Det Danske Filminstitut i København ved et arrangement i forbindelse med konferencen 'Kunsten at skifte scene'.

 
Foto øverst på denne side: Kunstnergruppen YNKB deltog i udstillingen ‘Arvestykker’ på Kronborg med videoinstallationen ‘Hvordan vækker vi Holger Danske på ny?’ · Foto: YNKB
 
 
 
 
Publikum og interkultur

 

 

Del 1 | Indledning

 

 

Introduktion | Mik Aidt : Nye vilkår for kulturlivet  


Frankrig | Georgio Pauen : Et spørgsmål om overlevelse  

 
 

 

Del 2 | Metoder og inspiration

 

 

Holland | Rotterdam Uitburo : Fremtidens publikumsudvikling  

 

Storbritannien | Southbank Centre :  

    Marketingsdirektør: Mangfoldighed er en god forretning

    Talentopdyrkning tiltrækker nyt publikum

 

Storbritannien | Tate Britain :  Da Union Jack blev udskiftet med Union Black  

 

Holland | Anne Frank Hus og Museum : Fra nationalkultur til kulturarv for alle  

 

Holland | Podium Mozaiek : Globalisering er alle steder  

 

Storbritannien | Battersea Arts Centre :  

    Områdets unge skal sikre teatrets fremtid

    Træner unge til topposter i kulturlivet

 

Holland | Bijlmerpark Teater : Kunsten at kende sit publikum  

 

Danmark | Egnsteatre : En ægte relation til publikum er første skridt  

 

Holland | Bijlmerpark Teater : 
    Man opnår ikke noget ved at gøre det samme igen og igen  

 

Holland | Rotterdam Festivalerne : Festivalen som publikumsfornyer  

 

Danmark | Kunsthallen Nikolaj : Hvis ikke Mohammed kommer til kunsthallen...  

 

 

 

Del 3 | Fra idé til handling

 

 

Danmark | Anne Boukris : Kom i gang  

 

Publikumsudvikling og interkultur | Quickguide  

 

 

 

 


Side: 1 | 2