Nordisk kulturstøtte drager interkulturelle erfaringer
Rapport fra et seminar på Schæffergården, hvor 25 interkulturelle kunstnere og kulturaktører fra de fem nordiske lande mødtes med Nordens største kulturfond og repræsentanter for landenes kunstråd for sammen at udforske, hvordan gamle, fastfrosne og monokulturelle strukturer og netværk bedst kan forandres og udvides, sådan at også ressourcer i den nye, kulturelle mangfoldighed i de nordiske landes befolkninger kan inddrages, omfattes, stimuleres og styrkes
Hvert år uddeler Nordisk Kulturfond 28 millioner kroner for at støtte kultursamarbejdet de nordiske lande imellem, og de seneste par år er fonden gået i aktion for at dette kultursamarbejde i højere grad præges af den nye, kulturelle mangfoldighed, der med indvandringen er kommet til de nordiske lande.
Også Nordisk Ministerråd har bekendtgjort, at kulturel mangfoldighed i de nordiske lande skal være en prioritering i landenes kultursamarbejde. De nordiske kulturministre anerkender, at der er forskelligheder i befolkningen, og at kulturlivet skal kunne indoptere de mangfoldige værdier, som er i spil i et demokrati. (
Læs mere...)
I 2009 modtog fonden i alt 1.240 ansøgninger, hvoraf 814 blev behandlet og 280 endte med at modtage støtte. Selvom fonden samme år havde lavet en kampagne, der fortalte vidt og bredt, at man særligt gerne ville se ansøgninger fra ‘nye nordboere’, modtog fonden kun 45 ansøgninger, som var fra kunstnere og projektmagere med en interkulturel baggrund. Svarende til 3,6 procent.
(Til sammenligning fortalte Danmarks Statistik i december 2009, at
9,7 procent af den danske befolkning og
11,4 procent af den norske befolkning har en interkulturel baggrund, mens tallet i Sverige er over 18 procent. Og i storbyerne er tallet i nogle områder mellem 30 og 50 procent.)
“Undersøg igen den praksis, som har med finansiering og tilskud at gøre. Opmærksomheden bør især være på kulturelle overførsler og på at gøre strukturerne mere interkulturelle.”

Citat fra en tysk UNESCO-hvidbog om kulturel mangfoldighed. Læs mere...
Mangfoldighed i kultursamarbejdet
“Vi er optaget af, at de nordiske ressourcer, der er øremærket kunst og kultur i dag, langt fra fordeles efter befolkningssammensætningen i vores samfund, og ansøgerkredsen afspejler langt fra vor tids multikulturelle samfund,” siger Karen Bue, som er direktør for Nordisk Kulturfond.
Derfor havde hun den 18.-20. august 2010 sammen med Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde inviteret 25 internationale nøglepersoner fra kulturscenerne i de nordiske lande til et seminar, der skulle handle om mangfoldighed i det nordiske kultursamarbejde:
“Hvordan er livet som indvandrende kunstner i Norden?
Hvordan kan det nordiske kulturelle samarbejde lykkes med at involvere nye deltagere?
Hvordan får man kontakt til og samarbejde med minoritetsgrupper i den nordiske kultur?
Hvordan kan der etableres nye samarbejdsformer inden for kunst- og kulturfeltet i de nordiske lande?”
Sådan lød nogle af Karen Bues spørgsmål, som deltagerne blev opfordret til at komme med deres svar på.
“Er al snakken om det ‘nordiske’ efterhånden passé i en verden med både globalisering og EU? – eller har det nordiske fortsat en relevans? Er det vigtigt at opretholde en nordisk, kulturel dimension?,” spurgte hun.
Fire nordiske cases
De såkaldt ‘nye nordboere’, som var inviteret, har rødder i lande som Irak, Iran, Rusland, Tanzania, Kurdistan, Kina, Italien og Tyrkiet og bor nu i Norden. De arbejder med film, teater, litteratur, lyrik, kulturmanagement, kulturevents, dramaturgi, grafisk kunst og dans.
På seminarets første dag blev de præsenteret for fire ‘cases’, der har modtaget støtte fra Nordisk Kulturfond:
• Kedja.net – et nordisk-baltisk netværksprojekt for dansere, som fik opstartsstøtte fra Nordisk Kulturfond og sidenhen modtog over fire millioner kroner i støtte fra EU og et tilsvarende beløb fra blandt andre Det Nordisk-Baltiske Mobilitetsprogram.
• The New Nordic Art – et norsk projekt, der arbejder med at kuratere og udstille etablerede, nordiske kunstnere med interkulturel baggrund.
• Limboland – et 11-million-kroners filmprojekt, som Zentropa har arbejdet med i syv år. Et samarbejde mellem erfarne filmproducenter og uerfarne unge med baggrund i Sierra Leone, Marokko, Iran, Irak og Somalia, der identitetsmæssigt befinder sig i et ‘Limboland’.
• Missing Voices, et dansk musikprojekt, der handler om at skabe jobs til kvindelige musikere med muslimsk baggrund.
“Ved at dele, forandrer vi os.”

Per Ivar Vaagland, generalsekretær i Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde
Den nordiske forskellighed
Til spørgsmålet om, hvorvidt det ‘nordiske’ er passé, svarede generalsekretær i Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde, Per Ivar Vaagland:
“Hvor meget har en same til fælles med en københavner? Sikkert ikke meget. Men er det ikke netop forskellighederne – i langt højere grad end fællesskabet – som vi skal interessere os for? Det er forskellighederne, som er vores ressource! For eksempel er det vel netop vores forskelligheder, som gør mænd og kvinder interesseret i hinanden. Så måske skal vi bare arbejde for at gøre forskellighederne mere tydelige.”
Seminaret bød på rig mulighed for at møde forskelligartede kolleger og potentielle nye samarbejdspartnere på tværs af grænser og sproglige barrierer. Der opstod hurtigt en legende og kreativ tilgang til idéudvikling af fællesnordiske kulturprojekter, hvor interkulturelle dimensioner bidrog med særlige kvaliteter.
Under middagen på seminarets sidste aften brød en gruppe deltagere ud i ‘dance mob’ – for at illustrere deres forslag om ‘at varme Norden op’ med synkroniseret dance mob i alle fem nordiske lande.
Medarbejdere fra Nordisk Kulturfond stod klar i kulissen med råd om, hvordan de gode ideer kan udvikles til færdige projekter, og om hvordan de kan finansieres.
“Hvis kunst gør en forskel, må det være fordi, kunsten sætter problemstillinger på dagsordenen.”

Arnt N. Fredheim, norsk kurator og kunstkritiker

Undgå stigmatisering
Samtidig modtog både Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde og Nordisk Kulturfond en række indspil og ideer til, hvordan de kan opnå flere ansøgere fra kunstnere med interkulturel baggrund.
“Tydeliggør på hjemmesiden, at fonden har en risikovillig projektopstarts-pulje, som for eksempel kan finansiere forundersøgelser eller et par flybilletter til et projekts første idéudviklingsmøde mellem to eller tre parter i de forskellige nordiske lande, som ellers normalt kun mulighed for at bruge email og Facebook som kommunikationsplatform. Hvordan skal folk ellers lære hinanden at kende på tværs af grænserne og videreudvikle en projektidé?” lød ét af forslagene, som kom frem. Direktør Karen Bue lovede straks, at det forslag ville hun tage op på fondens kommende bestyrelsesmøde.
“Fordi jeg er brun og fordi jeg har et andet efternavn, skal jeg så kunne modtage særlig hjælp? Det ønsker jeg faktisk ikke! Vi kunstnere vil gerne anerkendes for vores kunst – ikke for hvor vi kommer fra, eller hvor vores forældre kommer fra,” lød en anden kommentar fra deltagerne.
“Taler vi om indvandrerprojekter eller kunstneriske projekter med en interkulturel dimension? Vær opmærksom på, at hvad der blev sat i gang med de bedste intentioner, kan risikere at forvandle sig til sin modpol og skade dem, det var meningen, man ville støtte.”
“Lad være med at fokusér så meget på det med de ‘nye nordboere’. Det er kun med til at skabe billedet af en stigmatiserende ‘hjælpefond’ – og dermed indirekte at diskvalificere eller nedgøre disse projekters kunstneriske kvalitet. Erkend i stedet, at i nutidens Norden er flerkulturaliteten en naturlig del af billedet – og vis, for eksempel med billederne på jeres hjemmeside og på Facebook, at det er sådan, I ser verden. Vis gennem de ting, I støtter, at vi er trådt ind i ‘Norden Version 2.0’, hvor både identitet og kultur er i bevægelse. Så skal ansøgerne nok være der.”
Fonden blev kritiseret for ikke at have den fornødne fagkundskab, når den skulle vurdere ansøgninger fra specialiserede, interkulturelle områder. Desuden ville den blive nødt til at lægge mindre vægt på CVer og papirdokumentation, hvis eksempelvis en superdygtig afrikansk danser, der ikke har noget papir på sine kvalifikationer, skal have en chance for at komme i betragtning til støtte til sit projekt.
“En murerarbejder kom slæbende med nogle tunge sten i sin trillebør, da en arkitekt stoppede ham og sagde: ‘Hvad laver du?’.
‘Jeg er ved at køre de her sten over på byggepladsen’.
‘Nej, det er du ikke. Du er ved at bygge en katedral!’, sagde arkitekten. Engang imellem har vi brug for at kunne se de større perspektiver i vores arbejde...”

Karen Bue, direktør for Nordisk Kulturfond

Fakta om seminaret
Seminaret hed ‘Nordisk kultursamarbejde i en ny tid’, og det blev holdt på Schæffergården i Jægersborg den 18.-20. august 2010, arrangeret af Nordisk Kulturfond og Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde i samarbejde med Kunststyrelsen i Danmark, Centralkommissionen för konst i Finland, Norsk kulturråd og Statens kulturråd Sverige.
Seminaret har en Facebook-side på:

Fakta om Nordisk Kulturfond
Nordisk Kulturfond får sine penge fra Nordisk Ministerråd og uddeler 28 millioner kroner om året, og der er et tilsvarende beløb i Kulturkontakt Nord, som giver mobilitetsstøtte og netværksstøtte. Man kan godt sende en projektansøgning til begge steder.
Fonden støtter kultur i Norden, det vil sige: Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, samt de selvstyrende områder Færøerne, Grønland og Åland.
Det er normalt et krav, at der skal være mindst tre nordiske lande involveret – enten som tema eller som arrangører – men for aktiviteter der fremmer ‘nye nordboeres’ deltagelse i det nordiske kultursamarbejde, har fonden lavet en undtagelse: her stilles kun krav om TO nordiske lande er involveret.

Fonden prioriterer projekter af engangskarakter – det vil sige nye aktiviteter, som ikke tidligere er gennemført. Fonden yder bidrag til eksempelvis konferencer, koncerter, turnéer, udstillinger og festivaler.
For ansøgninger op til 100.000 kroner har fonden en sagsbehandlingstid på fem til ti uger. Og tolv uger for dem over 100.000 kroner. Fonden støtter max 85 procent af det samlede budget, eksklusiv egetbidraget i form af arbejdskraft.
Der er 16 bilaterale fonde i Norden. På Nordisk Kulturfonds
hjemmeside kan man læse om de forskellige fonde.
Fonden er ved at udarbejde en ABC-guide, der vejleder i, hvordan man kan øge sine chancer for at for støtte.

Fakta om Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde
Fondet har sin oprindelse i den danske hjælp til det kæmpende Norge under Anden Verdenskrig. Der blev samlet penge ind til madvarer, som blev sendt til Norge. Hjælpen var en håndsrækning til et land, som blev hårdere ramt af nazismens barbari end Danmark, og den var et udtryk for modstand mod alt det, nazismen repræsenterede. Fondet blev oprettet af de midler, som var tilbage, da krigen var ovre.
Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde føler derfor en særlig forpligtelse i forhold til de humanistiske og demokratiske værdier. Dette er baggrunden for at Fondet gerne bidrager til at nordisk kultursamarbejde får en form og et omfang, som samsvarer med disse værdier.
Fondets arbejde med at fremme øget forståelse og samarbejde mellem Danmark og Norge sker gennem dansk-norske kurser, seminarer og konferencer, gennem udstillinger, publikationer og forskningsprojekter med dansk-norsk tema og stipendier for enkeltpersoner og grupper fra nabolandet. Fondet udfører disse aktiviteter i fondets ejendomme Lysebu i Oslo og Schæffergården i København.
