Lørdag den 22. november 2014

Rotterdam: Festivalen som publikumsfornyer

Skrevet af: Sanne Arvin

14. januar 2011


Emneord:

Print

Festivaler har store potentialer i forhold til publikumsudvikling, især når det handler om at inddrage nye, unge og mere mangfoldige målgrupper. Og her er der ikke kun tale om de traditionelle musikfestivaler – stort set alle kulturudbydere kan have gevinst af konceptet, har de erfaret i Rotterdam.


Rotterdam er en by, der sprudler af mangfoldighed, kunst og kultur med over 100 forskellige etniske minoritetsgrupper og utallige kulturtilbud i form af teatre, museer og koncerthaller. 
Et af de helt store varemærker er Rotterdam Festivalerne, der dækker over mange forskellige festivaler inden for klassisk musik, pop, urban musik, poesifestivaler, arkitekturfestivaler, og så videre. Rotterdam Festivalerne er samtidig betegnelsen for en samlet organisation, der koordinerer byens festivalpolitik, stimulerer folk med gode ideer til at udvikle deres planer og støtter nye projekter. 
“Festivaler tiltrækker både et mangfoldigt og ungt publikum – og mange flere af dem, der aldrig har været på en kulturinstitution før. Festivaler virker på mange mennesker som en uforpligtende og tillokkende måde at få et indtryk af eksempelvis en bestemt kunstform på,” fortæller Johan Moerman, der står i spidsen for Rotterdam Festivalerne som administrerende direktør. 

 
Et bredere publikum
“Vi ved fra vores erfaringer og spørgeskemaundersøgelser, at festivaler er bedre til at tiltrække et bredt publikum end traditionelle kulturinstitutioner. Folk tøver ikke med at komme til festivaler på samme måde som eksempelvis med at gå i teatret, der af mange grupper betragtes som en ‘hvid overklasse-ting’, hvor du måske ikke lige bryder dig om stemningen eller hvordan du forventes at opføre dig – hvor det er forkert at lave støj eller tale sammen. Sådan opfattes festivaler ikke. De er for alle grupper.”
Generelt arbejder Rotterdam Festivalerne ikke med etnicitet som et kriterium i deres publikumsarbejde. I stedet deles de forskellige målgrupper eksempelvis op efter uddannelse, alder og indkomst. Johan Moerman fortæller, at der findes etniske minoriteter i alle målgrupper, men at den gruppe, der ikke traditionelt benytter sig af kulturelle tilbud, har en større andel af indvandrere og deres efterkommere. 
 
Festivalers mange ansigter
De fleste forbinder festivaler med store musikarrangementer med camperende gæster og flere dages fest. Det er selvfølgelig en stor del af genren, men selve festivals-konceptet kan med fordel bruges af stort set alle kunstarter og kulturinstitutioner.
“Et eksempel på festivalernes positive effekt er de museumsnætter, der afholdes som en festival i Rotterdam og som kan minde om den tidligere Natfilmsfestival i København,” fortæller Johan Moerman:
“Erfaringerne viser, at hvis man til denne festival åbner sit museum om aftenen, laver nogle særlige arrangementer og gør det lidt festligt, så kommer der pludselig et nyt publikum ind i bygningerne. Det er interessant at se. For eksempel kommer der også her mange unge mennesker fra forskellige samfundsgrupper, der ellers aldrig har været på museerne før.” 
Festivalkonceptet tiltrækker ikke bare nye former for publikum. Det kan også anvendes som en brugbar markedsføringsstrategi for institutioner, der ikke traditionelt arbejder med at lave en årlig festival. Med festivalen kan de gøre opmærksom på sig selv på nye måder, målrettet nye målgrupper.
 
 
Fokus på urbanitet og mangfoldighed
Rotterdams kulturelle mangfoldighed afspejler sig i byens mange festivaler. Eksempelvis afholdes festivaler som ‘Tropisk Parade’, som blev startet af en befolkningsgruppe med caribisk baggrund. Der er festivaler for urban musik, en festival for verdenspoesi, en arabisk filmfestival, små tyrkiske musikfestivaler, og så videre. 
De forskellige befolkningsgrupper i Rotterdam har haft stor indflydelse på udformningen af disse festivaler, men de er åbne for alle og har generelt en bred appel og tilslutning. 
“Det primære, vi fokuserer på ved disse festivaler, er at fejre mangfoldigheden,” siger Moerman: “Det, vi finder interessant, er urbaniteten og blandingen af mange forskellige kulturer, netop fordi det er realiteten i dag. Det er virkeligheden i Rotterdam.”
 
Outreach 
En af de publikumsstrategier, som Rotterdam Festivalerne satser meget på, er outreach før festivalerne. Johan Moerman fortæller, at de eksempelvis støtter en ny type outreach-projekt i forbindelse med en kommende urban musikfestival:
To måneder op til festivalen starter en turné rundt i forskellige kvarterer i Rotterdam. På turneen afholdes talentkonkurrencer for unge. Vinderen får lov til at optræde på festivalens store scene.
Johan Moerman og hans kollegaer forventer sig meget af dette koncept, der rummer mulighed for at tiltrække helt nye mennesker. Samtidig lægger konceptet også op til, at der kan fokuseres på specifikke målgrupper, der bor i bestemte kvarterer. Hvis talentkonkurrenceturneen bliver en succes, er planen, at konceptet skal overføres til andre af Rotterdams festivaler.
 
Vær bevidst om barrierer 
Festivalformen kan også have indbyggede barrierer, som man skal være opmærksom på. Vil man gerne tiltrække grupper med forskellig kulturel baggrund, er det vigtigt at sætte sig ind i forhold, der kan virke negativt på målgruppen. 
“Der er nogle simple fakta, som er gode at tage højde for. Et eksempel er, at mange indvandrere hader at campere. Det er en meget simpel ting, der ikke har noget at gøre med festivalprogrammet eller lignende. Hvis du ikke kan lide at campere, og der altid bliver lagt meget vægt på, at campering er en vigtig del af festivalen, så stopper festen dér. Mens det at campere for andre vil være hele omdrejningspunktet for festivaloplevelsen,” siger Johan Moerman:
“I markedsføringen af en festival til forskellige målgrupper kan det derfor være en fordel at lægge vægt på forskellige ting. Til nogle publikumsgrupper vil selve sceneprogrammet og eksempelvis muligheden for endagsbilletter fænge mere end udsigten til det glade campingliv. Generelt er det vigtigt at sætte sig ind i, hvad de forskellige målgrupper, man ønsker at nå, tænker, mener og har lyst til.”
 
 

Centrale anbefalinger fra Rotterdam Festivalerne

 
Hvis I ikke allerede arbejder med festivaler, så overvej, om jeres institution eller organisation kunne have gavn af at stå for en årligt tilbagevendende festival.
 
Benyt jer i markedsføringen af, at festivaler egner sig særlig godt til at tiltrække nye publikumsgrupper.
 
Inddrag flerkulturelle aspekter eller temaer i festivalerne, og fokusér eksempelvis på mangfoldigheden og urbaniteten – forhold som afspejler virkeligheden i lokalområdet, de kvarterer eller den by, I ønsker et publikum fra.
 
Lav outreach-projekter op til festivalen i områder, hvor de målgrupper bor, som I gerne vil nå. Eksempelvis talentkonkurrencer.
 
Vær opmærksom på, om der i markedsføringen kan forekomme en ubevidst ekskludering af bestemte publikumsgrupper.
 
Sæt jer ind i de ønskede målgruppers behov og vaner. 
 

 



Roskilde Festival. Foto: Per Lange


Debat om Roskilde Festival: ‘En lukket hvid klub’

 
I sommeren 2010 blev der i flere omgange fremført en kritik af Danmarks og Nordens største festival, Roskilde Festival. Den blev fremført af ph.d. i musikvidenskab Henrik Marstal. 
 
“Roskilde Festival er en lukket klub for hvide danskere og gør ikke nok for at tiltrække samfundets op mod 10 procent ikke-etniske danskere,” lød det fra Marstal i Politiken i juli 2010. I artiklen udtalte han videre: 
 
“Også dette år lignede publikum sig selv: Det bestod udelukkende af hvide etniske danskere – foruden skandinavere og andre europæere, ligeledes hvide. På festivalen mødte man praktisk taget ingen danskere med anden etnisk baggrund, og man så ingen hudfarver, beklædningsdele eller kulturvaner blandt publikum, som ikke signalerede det hvide Europa i almindelighed og det hvide Danmark i særdeleshed (…) Festivalen svigter sin intention om at afspejle det samfund, den både er et produkt af og medskaber af.” 
 
Debatten gik efterfølgende højt i flere forskellige medier.
 
Udviklingschef for Roskilde festivalen Esben Danielsen mente, kritikken var noget hård. Han fremhævede, at Roskilde Festival er den festival i Europa med det største udbud af musikere fra den tredje verden, og at de har programsat masser af bands, der repræsenterer minoritetsgrupper: 
 
“Det har vi prøvet i flere år, men det får ikke de etniske minoriteter til at komme,” konstaterede han. “Men det er ikke vores markedsføring, det er galt med. Det afspejler et problem i resten af samfundet.”
 
“Vi har i årevis debatteret, hvordan vi kan henvende os til et mere mangfoldigt publikum, men vi har stadig ikke fundet nogen løsninger, der virker (…) vi mangler nogle gode bud på, hvordan vi kan tiltrække dem.”
 
Kilde: Politiken den 16. juli 2010.





“Det, vi finder interessant, er urbaniteten og blandingen af mange forskellige kulturer, netop fordi det er realiteten i dag. Det er virkeligheden i Rotterdam.”

Johan Moerman, administrerende direktør, Rotterdam Festivalerne

 

“Roskilde Festival er en lukket klub for hvide danskere og gør ikke nok for at tiltrække samfundets op mod 10 procent ikke-etniske danskere,” lød det fra Henrik Marstal. 

“Vi mangler nogle gode bud på, hvordan vi kan tiltrække dem,” svarede udviklingschef for Roskilde festival, Esben Danielsen

 

 

 

Denne artikel er en del af CKIs anden inspirationsbog, der hedder ‘Publikum og interkultur – inspiration til kunst- og kulturlivet’. Den består af interviews og reportager fra kulturinstitutioner i England, Holland og Danmark, som arbejder målrettet og strategisk med publikumsudvikling.

Bogen udkom den 26. januar 2011 og blev lanceret i Det Danske Filminstitut i København ved et arrangement i forbindelse med konferencen 'Kunsten at skifte scene'.

 
 
 
 
 
Publikum og interkultur

 

 

Del 1 | Indledning

 

 

Introduktion | Mik Aidt : Nye vilkår for kulturlivet  


Frankrig | Georgio Pauen : Et spørgsmål om overlevelse  

 
 

 

Del 2 | Metoder og inspiration

 

 

Holland | Rotterdam Uitburo : Fremtidens publikumsudvikling  

 

Storbritannien | Southbank Centre :  

    Marketingsdirektør: Mangfoldighed er en god forretning

    Talentopdyrkning tiltrækker nyt publikum

 

Storbritannien | Tate Britain :  Da Union Jack blev udskiftet med Union Black  

 

Holland | Anne Frank Hus og Museum : Fra nationalkultur til kulturarv for alle  

 

Holland | Podium Mozaiek : Globalisering er alle steder  

 

Storbritannien | Battersea Arts Centre :  

    Områdets unge skal sikre teatrets fremtid

    Træner unge til topposter i kulturlivet

 

Holland | Bijlmerpark Teater : Kunsten at kende sit publikum  

 

Danmark | Egnsteatre : En ægte relation til publikum er første skridt  

 

Holland | Bijlmerpark Teater : 
    Man opnår ikke noget ved at gøre det samme igen og igen  

 

Holland | Rotterdam Festivalerne : Festivalen som publikumsfornyer  

 

Danmark | Kunsthallen Nikolaj : Hvis ikke Mohammed kommer til kunsthallen...  

 

 

 

Del 3 | Fra idé til handling

 

 

Danmark | Anne Boukris : Kom i gang  

 

Publikumsudvikling og interkultur | Quickguide