Torsdag den 27. november 2014

Fremtidens publikumsudvikling

Skrevet af: Sanne Arvin

14. januar 2011


Emneord:

Print

Rotterdams fælles bureau for publikumsudvikling har en række gode bud på fremtidens publikumsudviklingsmetoder, der kan bidrage til at skabe vækst og udvikling for kunstscenerne, mener bureauets direktør, Johan Moerman.


Publikumsudvikling i Rotterdam går ud på at lade kulturen komme til dem, der ikke selv opsøger den, at dele de nyeste erfaringer med publikumsudvikling kulturinstitutionerne imellem og at lade mangfoldigheden inspirere i fremtidens kulturelle udbud.

I Rotterdam har cirka halvdelen af befolkningen en flerkulturel baggrund. Derfor har det i mange år været en naturlig del af kulturinstitutionernes markedsføring, at de skal forholde sig til et mangfoldigt publikum.

Trods de over 100 forskellige etniske grupper i Rotterdam er der ikke et særligt fokus på etniske grupperinger hos byens fælles organ for publikumsudvikling, Rotterdam Uitburo.

“Vi analyserer ikke publikum i kraft af etnicitet, for det kan hurtigt blive kompliceret. Hvad er man? En hollandsk tyrker eller en tyrkisk hollænder? Der er i dag en bevægelse henimod, at identiteterne bliver mere flydende. Så du er begge dele, og mange identificerer sig ofte mere som en del af en by end som defineret af en bestemt nationalitet. Man er først og fremmest fra Rotterdam,” forklarer Johan Moerman, der er direktør for Rotterdam Uitburo.

Fokus på unge
I Rotterdam har man generelt et stort fokus på unge i arbejdet med publikumsudvikling.

“Vi arbejder meget med unge ud fra en idé om, at alle gennemgår en udvikling i deres liv. Som ung er man meget åben over for mange forskellige kulturtilbud. Gennem årene etablerer man sine kulturvaner, og som ældre vil man typisk være mere orienteret mod bestemte tilbud eller vaner i forhold til brugen af kultur. Derfor er det vigtigt at få fat i de unge. Vi prøver at inspirere og informere dem, så de kan træffe deres eget valg ud fra den brede palet af muligheder, der findes,” siger Johan Moerman.

Udover at unge repræsenterer fremtidens kulturforbrugere, repræsenterer de også den flerkulturelle storby på deres egen måde, mener publikumsudviklingsdirektøren:

“De unge i Rotterdam er opvokset med multikulturen, og for dem er det en meget naturlig ting. Så når der fokuseres på unge, fokuseres der også naturligt på multikultur og urbanitet.”

Johan Moerman, direktør for publikumsudviklingsagenturet Rotterdam Uitburo
“De unge i Rotterdam rummer en meget bred mangfoldighed og repræsenterer det flerkulturelle Rotterdam på en helt anden måde end generationerne før dem. De er opvokset med multikulturen, og for dem er det en meget naturlig ting. Så når der fokuseres på unge, fokuseres der også naturligt på multikultur og urbanitet.”

Kultur ved et tilfælde
Et værktøj, det hollandske agentur bruger i sin publikumsudvikling, er en opdeling af målgrupper defineret af blandt andet uddannelse, alder og indkomst. I opdelingen har man identificeret byens indbyggere ud fra deres kulturvaner: Én gruppe bruger kultur som en naturlig del af deres hverdag. En anden gruppe bruger ind imellem kulturelle tilbud og er ofte målgruppen for traditionel markedsføring. Den sidste gruppe bruger næsten ikke kulturelle tilbud og rubriceres under overskriften ‘Kultur ved en tilfældighed’, fordi kultur slet ikke er noget, de opsøger.
“Der er etniske minoriteter i alle grupperne, og vores erfaringer er, at uddannelse i mange tilfælde betyder meget mere end etnisk eller kulturel baggrund i forhold til kulturvaner. Der er dog alligevel en del minoritetsgrupper i den kategori, der ikke har kunst og kultur som en del af deres hverdag, og det er blandt andet betinget af sociale forhold,” fortæller Johan Moerman.

Kulturen rækker ud
“Denne gruppe har det indtryk, at alt, hvad der sker på kunst- og kulturscenerne i byen, ikke er noget for dem. Derfor skal man virkelig være opsøgende over for den. Traditionelle marketingsstrategier virker ikke på denne gruppe, fordi de ikke tror, de er henvendt til dem. Hvis vi for eksempel siger: ‘Det her er et dejligt teaterstykke’, så tænker de: ‘Nej, det er ikke noget for os! Vi skal tage pænt tøj på, og vi forstår det sikkert ikke,’ og i den stil.”
I Rotterdam har publikumsudviklingsbureauet arbejdet meget med at opsøge netop denne gruppe i deres egne kvarterer og har så at sige taget kulturen ud til dem.

“Det, vi gør, er at konfrontere dem med kultur i deres boligområder; orkestre spiller nogle gange om året, og kunstnere tager til de kvarterer. I de fleste kvarterer har vi det, vi kalder en kulturspejder, som undersøger, hvad der sker i de forskellige områder, laver et podie for talentfulde mennesker og diskuterer, hvad der skal til, for at de kan få gjort noget ved deres talent. De giver informationer tilbage til os og hjælper med at opsætte projekter i nabolaget,” forklarer Johan Moerman.

Deler erfaringerne
Hos Rotterdam Uitburo har man et særskilt budget til udviklingen af nye metoder til publikumsudvikling, der er målrettet nye grupper. Hvis eksempelvis et teater eller et museum har nogle ideer til nye former for publikumsudvikling, kan de blive støttet finansielt, sådan at de kan gennemføre projektet. En af betingelserne er, at de derefter deler deres erfaringer med andre kulturinstitutioner i Rotterdam.

“En til to gange om året har vi en lille konference, hvor alle de kulturinstitutioner, der er interesserede i at nå denne nye målgruppe, finder sammen. De steder, der har gjort sig nogle nye erfaringer og har lavet nye projekter – både med succes eller fiasko – deler det med alle de andre. På den måde er den publikumsudvikling, der foregår til glæde for alle.”

Som man spørger...
Johan Moerman ser lyst på Rotterdams kulturelle fremtid. Det er et erklæret mål, at alle borgere skal have mulighed for at være en aktiv del af byens kunst- og kulturliv og føle sig tilgodeset. Nye undersøgelser peger på, at byen er endnu bedre på vej, end de var klar over. Det har overbevist dem om, at kulturlivet kan vinde meget ved at udvide den officielle opfattelse af, hvor i bysamfundet kunst- og kulturlivet finder sted og udvikler sig.

“Vi lavede en spørgeskemaundersøgelse for at undersøge forskellige gruppers kulturforbrug. Da vi læste resultatet, syntes vi, at der var nogle grupper, der ikke var særligt godt dækket ind. Men så opdagede vi, at der var forskellige festivaler og arrangementer på ukendte steder i byen, eksempelvis med fokus på tyrkisk musik, som slet ikke var blevet registreret i undersøgelsen. Problemet var med andre ord ikke, at der ikke var bredde nok i kulturudbuddene – problemet var, at vi spurgte om de forkerte ting og kun medregnede de officielle institutioner. Nye tendenser kommer typisk nye og alternative steder fra, og ‘under radaren’ er mangfoldigheden hele tiden med til at udvikle kulturlivet.”


 

Centrale anbefalinger fra publikumsbureauet


Fokusér på unge som en investering i fremtidens kernepublikum

Vær opmærksom på, at kulturvaner ofte er præget af uddannelse, alder og indkomst. Mangfoldighed er relevant i alle grupper

Præsentér kunst og kultur i de kvarterer, hvor der bor grupper, som ikke opsøger jeres kulturinstitution af sig selv

Skab et netværk med andre kulturinstitutioner, hvor I kan dele erfaringer inden for publikumsudvikling og inspirere hinanden

Find inspiration i uofficielle kulturarrangementer i subkulturer


 

Om Rotterdam Uitburo


Rotterdam har ligesom de fleste andre hollandske storbyer et fælles organ for publikumsudvikling. Her støttes udviklingen i kulturverdenen og i byen, folk med nye ideer stimuleres til at udvikle dem, og hvis nye projekter til publikumsudvikling passer til den førte kulturpolitik, gives der finansiel støtte, hjælp til markedsføring og professionel udvikling af projektet.


 

Succes i Rotterdam Syd


Teater Zuidplein ligger i et af de kvarterer i Rotterdam, hvor der primært bor økonomisk ressourcesvage familier uden tradition for at opsøge kulturelle tilbud. Teatret har valgt at satse på et lokalt publikum, og målet er at skabe et teater for ‘det nye Rotterdam’. I de første år var det ingen succes og svært for teatret at tiltrække et lokalt publikum. Med en ny fast instruktør tog hele organisationen en kovending, og i dag spiller teatret, der har plads til 700-800 mennesker, for fulde sale.

Teatret har et åbent podie for talenter fra lokalområdet, og projekter fra talentudviklingen når teatrets store scene. De er mange skridt væk fra, hvad den traditionelle hvide og gråhårede teatergænger vil vurdere er ‘kvalitet’, men de ser en forbindelse mellem relevans og kvalitet og bestræber sig på at se kunsten gennem øjnene på de mennesker, der bor i lokalområdet, og at finde frem til, hvad er meningsfuldt for dem.

www.theaterzuidplein.nl

 

 
 

Translation of this article into English 

Denne artikel er en del af CKIs anden inspirationsbog, der hedder ‘Publikum og interkultur – inspiration til kunst- og kulturlivet’. Den består af interviews og reportager fra kulturinstitutioner i England, Holland og Danmark, som arbejder målrettet og strategisk med publikumsudvikling.

Bogen udkom den 26. januar 2011 og blev lanceret i Det Danske Filminstitut i København ved et arrangement i forbindelse med konferencen 'Kunsten at skifte scene'.

 
 
 
 
 
Publikum og interkultur

 

 

Del 1 | Indledning

 

 

Introduktion | Mik Aidt : Nye vilkår for kulturlivet  


Frankrig | Georgio Pauen : Et spørgsmål om overlevelse  

 
 

 

Del 2 | Metoder og inspiration

 

 

Holland | Rotterdam Uitburo : Fremtidens publikumsudvikling  

 

Storbritannien | Southbank Centre :  

    Marketingsdirektør: Mangfoldighed er en god forretning

    Talentopdyrkning tiltrækker nyt publikum

 

Storbritannien | Tate Britain :  Da Union Jack blev udskiftet med Union Black  

 

Holland | Anne Frank Hus og Museum : Fra nationalkultur til kulturarv for alle  

 

Holland | Podium Mozaiek : Globalisering er alle steder  

 

Storbritannien | Battersea Arts Centre :  

    Områdets unge skal sikre teatrets fremtid

    Træner unge til topposter i kulturlivet

 

Holland | Bijlmerpark Teater : Kunsten at kende sit publikum  

 

Danmark | Egnsteatre : En ægte relation til publikum er første skridt  

 

Holland | Bijlmerpark Teater : 
    Man opnår ikke noget ved at gøre det samme igen og igen  

 

Holland | Rotterdam Festivalerne : Festivalen som publikumsfornyer  

 

Danmark | Kunsthallen Nikolaj : Hvis ikke Mohammed kommer til kunsthallen...  

 

 

 

Del 3 | Fra idé til handling

 

 

Danmark | Anne Boukris : Kom i gang  

 

Publikumsudvikling og interkultur | Quickguide