Torsdag den 27. november 2014

Videointerviews om Kunsten at inkludere: Med de gode hensigter eller ved regulering?

Skrevet af: Tomica Vrbat

30. marts 2010


Emneord:

Print

Mange kulturinstitutioner kunne blive meget bedre til at inkludere, sagde daværende kulturminister Carina Cristensen i sin tale ved konferencen 'Kunsten at inkludere' den 28. januar 2010. Men skal de have drejet armen om og ligefrem tvinges til at gøre det - ved lovgivning og regulering - eller skal de overbevises om fornuften i at gøre det ved fremvisning af gode eksempler og hensigtserklæringer?


Det spørgsmål bad arrangørerne af konferencen 'Kunsten at inkludere' såvel oplægsholdere som deltagere om at tage stilling til. I dette videoindslag kan du høre hvad nogle af dem gjorde sig af overvejelser om emnet:



     Varighed: 4:22 minutter
     Filmet og redigeret af Tomica Vrbat

Medvirkende i indslaget:
• Mikkel Harder Munck-Hansen, formand for Statens Kunstråds Scenekunstudvalg
• Birgitte Kofod Olsen, jurist og CSR-chef i TrygVesta
• Anders Laursen, formand for Dansk Musiker Forbund
• Amir Reza Ghomi, projektchef for Bazar Music Shop
• Mahmoud Alibadi, kunstner
• Lisa Cooper, leder af Leadership Foundation



 

Udskrift af videointerviews


Mikkel Harder Munck-Hansen, formand for Statens Kunstråds Scenekunstudvalg:
“(Jeg har valgt det gule navneskilt, fordi jeg tror, at vi har en tendens til at være vældig fokuseret på de problemer, vi plejer. Og jeg ved helt 100 procent sikkert, at i scenekunstudvalget har vi ét medlem, som har en anden etnisk baggrund, nemlig Ellen [Nyman] - hun er godt nok født i Sverige, men hun har også en anden baggrund og hun har en viden om diversitet og hvis ikke Ellen igen og igen havde sagt: Vi bliver nødt til at interessere os for det her, vi bliver nødt til at tage det alvorligt, så glemmer man det i alle sine andre dagsordener. Og derfor så er) det blevet mere og mere klart for mig, at hvis ikke vi sørger for at plante dygtige kunstnere som Ellen inden for alle kunstarter dér hvor beslutningerne tages, så glemmer man det. Og det er ikke ond vilje. Det er simpelthen bare fordi det ikke fylder særlig meget i den normale dagsorden for mange af os. Derfor kræver det den indsigt indefra. For eller så kommer den ikke. Så bliver det ved de gode viljer. Og dér er jeg blevet mere hardcore-firkantet med dét af at have været blevet konfronteret med det i efterhånden en del år hvor jeg også har haft masser af god vilje, men jeg har bare ikke fået tingene til at ske. Og så tror man hele tiden, at der vil være nogle andre, som gør arbejdet for én. Det må der lovgives om, eller: Det må være virksomhedernes ansvar. Nu har jeg jo altså også været skuespilchef på det Kongelige Teater. Jeg sidder som formand for scenekunstudvalget. Jeg er blevet medlem af Kunstrådet. Jeg har indflydelse. Så må man jo også bruge den også til dét. Det er for nemt bare at sige, at nogle andre må gøre noget.
Det handler meget om at få folk ind i bestyrelser, nævn og råd. Fordi det er dér, hvor beslutningerne tages på det strategiske plan. Og der er masser af kvalificerede kunstnere her i landet med anden [kulturel] baggrund, som kan yde en rigtig god indsats dér. Man må arbejde aktivt for det. Vi skal jo være med til at udpege medlemmer til en teaterbestyrelse eller et eller andet... og så kigger man på KVINFOs ekspertliste. Men man må også kigge på nogle af integrationslisterne og se, hvem det er, der har nogle gode kompetencer og som kan yde en indsats der og sørge for, at det flag bliver hejst i dén institution. For ellers så kan man ikke være sikker på, at det sker.”

Birgitte Kofod Olsen, jurist og CSR-chef i TrygVesta:
“Der er mange redskaber allerede i dag, som man kan bruge på kulturinstitutionerne. Der er for eksempel krav om, at vi som virksomheder skal rapportere om vores samfundsansvar. Dét kunne man også lægge ned over offentlige institutioner. Der er også et krav om i staten, at man laver måltal for, hvor mange personer man har ansat med ikke-vestlig baggrund. De måltal kunne man sagtens udbrede til også at skulle gælde kulturinstitutionerne. I virkeligheden er det jo lidt tvang at sige: I skal forholde jer til det her. I skal reflektere over det. Og I skal vise nogle resultater. Politikerne har besluttet sig for at bruge disse redskaber i erhvervslivet så det er bare at tage dem, og så sige: nu anvender vi dem på et nyt område.
Efter at have set den politiske debat [på konferencen ‘Kunsten at inkludere’], så synes jeg, at der virkelig er rum for forbedring. Vi skal have meget mere dialog med politikerne. De skal trækkes meget mere ud og se på, hvordan livet i kulturinstitutionerne er. Og vi skal have nogle større diskussioner om, hvordan strukturer i virkeligheden giver anledning til diskrimination og forskelsbehandling og decideret eksklusion. Vi skal have den dialog med politikerne. Give dem mere viden, så de har et mere oplyst grundlag at træffe deres beslutninger på.”

Anders Laursen, formand for Dansk Musiker Forbund:
“Jeg tror, at med de mange år på bagen i dansk integrationspolitik, og – lad os sige – ikke så mange år på bagen, kun to år, som vi allesammen har, omkring inklusionspolitik – så tror jeg på, at vi skal lave nogle regler.
Jeg ved ikke om fagforbundet skal pålægges nogle profylaktiske erklæringer, hvor de tvinges til at tage hånd om det. Jeg synes sgu, det er et samfundsanliggende. Og hvis det er et samfundsanliggende, og der bliver lovgivet om det, jævnfør gul markering, så bliver fagforbundene naturligvis også nødt til at følge de ting.”

Amir Reza Ghomi, projektchef for Bazar Music Shop:
“Da jeg kom her [til konferencen 'Kunsten at inkludere'] i går, så var jeg helt lilla. Altså, det skulle være de gode eksempler, der skal frem og være rollemodeller for folk ude i samfundet. Men i løbet af konferencen, så gik det mere og mere op for mig, at måske skulle man også prøve at lave nogle ændringer i reglerne og lovgivningen. Og dér tænker jeg, at en middelvej vil være den bedste løsning.”

Mahmoud Alibadi, kunstner:
“Hvis man ikke bliver indstillet mentalt, hvis man ikke accepterer det og synes det er godt, hvis man ikke har lyst til det – så hjælper det ikke, at du sætter nogle juridiske rammer. For der vil altid være måder at omgå det på.”

Lisa Cooper, leder af Leadership Foundation:
“The politicians will follow. They will see that once you gain momentum and make change, that is where'll want to be too. But at the same time, I would say: let's not forget the politicians, we need to work completely up against them. And when it comes to what we are doing, don't forget to mobilize the grass roots. Get going, and just do it – like Nike says.”



Indslaget på YouTube


Om konferencen 'Kunsten at inkludere'


Uddrag og optagelser fra konferencen 'Kunsten at inkludere

Se billeder fra konferencen
(Automatisk slideshow - brug piletasten, hvis du vil browse hurtigere frem)

Cultures den 1. marts 2010:
'Nu må I godt skride ind'

Cross-Cultural Matters den 28. februar 2010:
'Inclusion and 'discrimination' – a new paradigm for diversity management'

DR P1 Orientering den 16. februar 2010:
'Indvandrer-kunstnere vælges fra'
16 minutters radioindslag

DR P1 Kulturkontoret med Steen Bille den 5. februar 2010:
Heltimes radioudsendelse om 'Kunsten at inkludere'

Folketingsmedlem Yildiz Akdogan den 5. februar 2010:
Socialdemokraterne stiller spørgsmål til kulturministeren om ny kulturforståelse

Omtale af konferencen 'Kunsten at inkludere' på cki.dk:

Konference-meningsmåling: Flertal flyttede sig fra 'hensigt' til 'regulering'
Museumsdirektør Jette Sandahl: "Kræv demokratisering af adgangen til kulturen"
Skuespiller Hassan Preisler: "Luk os ind!"
Teaterchef Mogens Holm: "Vi har brug for en milepæl"
Kulturminister Carina Christensen: "Mange kunne blive meget bedre"

Jyllands-Postens litteraturredaktør Jakob Levinsen den 26. januar 2010:
Inklusion i kulturlivet: institutionaliseret omklamring og dialogromantik

Konferencens program, deltagerliste, pressemateriale

Baggrundsmateriale