Fredag den 19. december 2014

Kunstnerisk frihed som undskyldning

Presseomtale: Jacob Wendt Jensen, Sceneliv

13. marts 2011


Print

I slutningen af januar var omkring 200 personer inden for film, tv og scenekunst fra en række lande samlet i Filmhuset i København for at udveksle erfaringer med at få teater, film og tv til i højere grad at afspejle virkeligheden og den kulturelle mangfoldighed . “Den kunstneriske frihed” står ofte i vejen, selv om det ikke er med vilje, lød det på konferencen, der var arrangeret af Center for Kunst & Interkultur.


Uddrag fra artiklen:

“Det er svært at bevare optimismen. Vores institutioner er hierarkisk opbyggede, og der er mange indgroede bevidste eller ubevidste vaner. Samtidig er man bange for at tabe publikum. Vi er også konsekvent imod kvoter herhjemme, hvor der ganske ofte blive henvist til begrebet “kunstnerisk frihed”, når man bare gør, som man plejer. Hvad skal der efterhånden til for at vende udviklingen? Det er jo i sidste ende den demokratiske sammenhængskraft i samfundet, der kommer i fare her”, mener Hassan Preisler.


Katja Holm, der er formand i Skuespillerforbundet erkender problemet:


“Vi er bagud i Danmark. Vi har ingen lovgivning på området, og der bliver hele tiden henvist til “den kunstneriske frihed” som noget, det kan være svært umiddelbart at argumentere imod. Begrebet fungerer som en barriere for kulturel mangfoldighed, selv om det ikke er med vilje. Jeg ville ønske, at man fra teatrene og filmselskabernes side ikke i så høj grad fokuserede på, hvordan folk ser ud i forhold til, hvilke roller, de kan spille,” siger hun.


Ud fra en devise om, at “hvis ikke vi kan lovgive, så kan vi øge bevidstheden” forsøger Dansk Skuespillerforbund at gøre så mange som muligt i branchen klar over problemstillingerne.

(...)

Jesper Bergmann, chefdramaturg på Det Kongelige Teater, beder om, at man holde tungen absolut lige i munden, når vi diskuterer begrebet “kunstnerisk frihed”. Vi kan godt stikke nogle rammer ud for at forsøge at dirigere udviklingen i en bestemt retning, men vi skal efter hans mening ikke forstyrre den kreative proces, når først den er gået i gang.

“Vi står over for to store udfordringer, når det gælder kulturel mangfoldighed: Arbejdet med at få publikum i teatret og indholdet i det, vi producerer. Med hensyn til det sidste, kan vi kun skubbe på til en vis grad. For eksempel kan vi invitere kunstnerisk talent indenfor. For nylig inviterede vi ved hjælp af fondsmidler 12 kreative mennesker med anden etnisk baggrund til at arbejde med os. Det var en blanding af rappere, prosaforfattere, skuespillere og kun én dramatiker. Projektet kalder vi ‘Nye stemmer’, og resultatet er indtil videre to enaktere, som vi netop har startet læseprøver på. Det er en fin succesrate for sådan et projekt,” siger Jesper Bergmann.
 

 
Artiklen kan læses på side 22 i Sceneliv nr 3, 2011, marts 2011
 

Sceneliv nr 3 - 2011 [PDF]