Onsdag den 26. november 2014

World Music in Copenhagen - the Image Research



Rapport af: Katarzyna Chajbos

8. december 2011

Land: Danmark


Print

Undersøgelsen er foretaget i foråret 2011 og ser nærmere på, hvordan spillestedsledere, musikere og fans i København opfatter verdensmusik.


Pressemeddelelse fra World Music Denmark:

 

Undersøgelse af worldmiljøet i København

Worldmusik skiller sig ud fra mainstream scenen med sin originalitet og livsglæde, men musikerne har brug for vejledning i, hvordan de bedst promoverer deres musik til publikum. Det viser en pilot-undersøgelse foretaget for World Music Denmark.

Undersøgelsen er foretaget i foråret 2011 og ser nærmere på, hvordan spillestedsledere, musikere og fans i København opfatter verdensmusik. Besvarelserne viser, at verdensmusik overordnet skiller sig ud fra andre genrer ved at være original, opløftende og dansevenlig. Ifølge rapporten kan dette bruges til at skabe en loyal fanskare, netop ved at musikken adskiller sig fra mainstream-scenen.

Behov for vejledning i promotion
Rapportens resultater peger imidlertid også på relevante indsatsområder for World Music Denmark.
Blandt de respondenter, der er udøvende musikere, er der udbredt enighed om, at de oplever problemer med at promovere deres musik. Samtidig mener over halvdelen af respondenterne, at world er populært i København.

Rapporten konkluderer, at problemerne med promoveringen kan hænge sammen med et behov for mere vejledning i, hvordan man promoter. Promovering er derfor et område World Music Denmark med fordel kan sætte mere fokus på. Dels i forhold til at afklare, hvordan genrerne bedst får mere opmærksomhed, dels ved at vejlede musikerne mere i, hvordan de promoverer deres musik.

Den fulde rapport, som er lavet af Katarzyna Chajbos fra Poznan Universitet, Polen, kan læses her. Rapporten er på engelsk.

Mere information om pilotundersøgelsen kan fås hos WMD. Skriv til loa@worldmusic.dk.

 

Download / print rapporten:
World Music in Copenhagen

 

 


Side: 1 | 2 | 3